Det digitale litteraturprojekt

Projektbeskrivelse:

Abstract:

Med indførelse af mange nye læseplatforme, e-reader, iPad og internet, står litteraturen overfor en stor udfordring med at tilpasse sig og finde sit udtryk i de nye medier. Vi vil se hvad der sker, når litteraturen skrives direkte ind i de nye medier med mulighed for at anvende de særlige teknikker og udtryksformer, mediet tilbyder. Vi ønsker at lave en iPad dock på Århus Kommunes Biblioteker, med 3 iPads, hvortil der er skrevet 3 stykker litteratur, som bibliotekets brugere så kan læse og undersøge, når de besøger biblioteket. Det skaber en ny form for litteratur, der samtidig nytænker bibliotekernes formidling.

Ipad-litteraturen vises i Aarhus april 2011 og kan herefter benyttes på biblioteker i hele landet.


Projektorganisering:

Projektejer: Britta Bitsch

Projektleder: Lise Kloster Gram/Christina Andersen og Merete Pryds Helle

Projektgruppe eksternt: Merete Pryds Helle, Svend Åge Madsen, Ursula Andkjær Olsen, Kristoffer Ørum, Anna Jacobina Jacobsen og Anne Marie Ploug.

Projektgruppe internt: Endnu ikke nedsat.


Projektpartnere:

Aarhus Kommunes Biblioteker og Merete Pryds Helle

 
Projektet er støttet af:

Kunststyrelsens litteraturudvalg,

De generelle midler.


Projektet har ingen hjemmeside