Udover at være kandidat til at have det sejeste forfatternavn, skrev norske Tor Ulven også nogle fantastisk egenartede og ualmindeligt udfordrende bøger, inden sit selvmord i 1995, i en alder af 41 år. 'Sten og spejl' er det tredje skud på stammen i en dansk oversættelse. I længden strækker teksterne sig fra én sætning til ikke mere end to sider, og derfor er det måske et af hans mere tilgivende værker, da det kan nydes i små bidder.