Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Kr. 50,-
Bibliotek
Sted / Rum
Lille sal
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

Erindringers betydning for hvem vi er

29.09.24
Hvad sker der, når man begynder at skrive om sit liv?

Vi sluger biografier råt og bruger kendte menneskers erindringer til at spejle vores liv i. Men det er ikke kun berømte mennesker, der har en historie at fortælle. Vi har alle en livshistorie formet af minder, relationer, særlige begivenheder og op- og nedture – uanset hvor god vores hukommelse er. Vores livshistorie er helt afgørende for vores identitet, selvbillede og adfærd og kan være en nøgle til at få en endnu bedre forståelse af os selv og vores liv.

Så hvad sker der egentlig, når man begynder at skrive om sit liv? Hvad har forfattere som Hemingway, Blixen og Knausgård tænkt og skrevet om at sætte deres liv på skrift? Og hvordan kommer man selv i gang med at skrive?

Oplev Anne Green Munk, ph.d. i litteraturhistorie og videnskabelig assistent i kreativ skrivning ved Aarhus Universitet, i en samtale med Dorte Kirkegaard Thomsen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, om erindringers betydning for, hvem vi er.

Samtalen modereres af journalist Bjørg Tulinius.

 

Hearts & Minds er en sundhedsfaglig vidensfestival  arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

Se hele programmet for Hearts & Minds her

Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning er festivalens hovedarrangør.