Shahin Aakjær (Foto: Noor Thomass)
Shahin Aakjær (Foto: Noor Thomass)

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

Zoyâ Pirzâd og den persiske litteraturtradition

03.10.24
Hør om den mesterlige novelleforfatter Zoyâ Pirzâd, der bryder med litterære traditioner i både indhold og form.

Zoyâ Pirzâd er en højt værdsat forfatter i Iran, hvor hendes hovedværk Det er mig, der slukker lysene (Cherâqhâ-râ man khâmush mikonam) blev trykt i mere end 100 oplag og den senere engelske oversættelse blev en international bestseller.  

Pirzâd debuterede i 1991 med novellesamlingen Som alle andre eftermiddage (Mesl-e hame-ye 'asrhâ), der koncentreret og observant skildrer kvinders liv og dagligdag i de iranske hjem efter revolutionen i 1979.
Pirzâd skriver i korte sætninger og dagligdags sprog, og denne enkle prosa har gjort både hendes noveller og romaner bredt tilgængelige, men hendes særlige skrivestil brød også med den litterære tradition i Iran og fornyede den moderne persiske litteratur i både form og indhold.

Shahin Aakjær oversatte i 2023 Som alle andre eftermiddage, og Pirzâd kunne for første gang læses på dansk. Oversætteren vil i dette foredrag introducere os for Zoyâ Pirzâds forfatterskab og sætte det i perspektiv til den persiske litteraturtradition. Han vil også læse højt fra og fortælle om novellesamlingen og give et indblik i arbejdet med at oversætte. 

Shahin Aakjær er dansk-iransk oversætter, forfatter og rejseleder og har en kandidatgrad i Mellemøstens Kultur og Samfund.

Materialer