Island har et goldt landskab, der strækker sig ud i det uendelige og skaber agorafobi hos María. Men Island er også et klaustrofobisk rum, der ikke har særlig meget plads til, at hun kan (gen)vinde interesse i livet. María føler sig fanget i dette mellemstadie – i disse 23 timer hun har i sin mellemlanding i Reykjavik, før hun tager hjem til sin far i Danmark – og hun vandrer hvileløst frem mellem kedelige ekskærester, hashrygende venner, farmorens banale prædiken om ungdommens tåbelighed og det pessimistiske og melankolske byliv, Reykjavik har at byde på.
