Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – om at ville have det hele og få det.

Alan McGees selvbiografi er som skrevet til en film: manden der grundlagde Creation Records, hvor The Jesus and Mary Chain, Primal Scream, og Oasis udgav deres plader. Engelske Nick Moran har da også fået en meget seværdig film ud af den. Dagens anbefaling Creation stories (2021).

Alan McGee vokser op i 1970’ernes Glasgow, og finder styrke og udtryksmuligheder den lokal punkscene. Men Glasgow er for lille til Alans drømme, så han drager videre til London. Her er han med til at grundlægge pladeselskabet Creation Records. Selskabet var stort på Indie-scenen op gennem 1980’erne. Men I 1990’erne er pengene væk og Alan er på røven. Så hører han et band med to brødre i front. Oasis redder Creation Records. Og Alan har pludselig mere succes og penge end nogensinde. Men også et massivt stofproblem der kun vokser med Oasis himmelfart.
Filmen er en hurtigt klippet, visuelt flot fortalt historie om vanvittige optur og lige så vanvittige nedtur. En film om hvor vigtigt drømme og ambitioner er, der ikke tager hverken sin historie eller sin hovedperson alt for alvorligt.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

psst: Viste du at Aarhus Bibliotekerne har hævet vores låneres point til 12. Så nu kan du se endnu flere film på filmstriben hver måned.

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer