En gave af ruiner
Hvor starter man lige med Sten og spejl? Hvad er Sten og spejl overhovedet? Som undertitlen mixtum compositum antyder, er det et miskmask af stilarter og - på underfundig vis - også kunstarter. Hver tekst har en genrekategori såsom ’koncert’, ’udstilling’ og ’mellemspil’. Ligesom titlen på bogen har teksterne også ofte en undertitel som (film: synopsis: røverhistorie) eller (opera). Det lyder måske meget forvirrende, men egentlig er titlerne og undertitlerne ret behjælpsomme.
Et stilleben af ord
Hvis jeg med få ord skulle beskrive Sten og spejl, er de bedste substantiver, jeg kan komme på, tankestrømme, forfald og øjebliksbilleder. Læg dertil tillægsordet fragmenteret. Vi har stadig ikke nærmet os selve indholdet, men jeg vil starte med at lade teksten ”Udstilling LVI (stilleben)” tale for sig selv:
”Stramt belyst med vinglas, brød, æg og kniv. Ægget hårdkogt og delt i to. Blommen stærkt gul mod hviden. Så skarpt, at det næsten gør ondt at se på. Man får lyst til at lukke øjnene og spise og drikke. Men ustandselig drysser noget gråt, cementagtigt støv, en tør støvregn fra bygninger, som styrter sammen et sted langt borte (…) og du indser, at det hele snart vil være fuldstændigt begravet i dette ødelæggelsens flyvende mel”
Her hjælper titel og undertitel én godt på vej. For med ord maler Ulven netop mesterligt et stilleben for læseren. Men han gør også mere end det, for billedet bliver til en fortælling om mennesket og industriens forfald: Mennesket og alt, som det har skabt, vil forsvinde og blive til støv. Teksten er blot ét eksempel på, hvordan Ulven placerer sig solidt mellem to forskellige kunstarter, i dette tilfælde litteraturen og malerkunsten, uden fuldt ud at være det ene eller det andet. Og resultatet er intet mindre end genialt!
Mere Tor Ulven, tak!
Forfald virker til at være et emne, der gennemsyrer Ulvens forfatterskab – på dansk har vi den passende titel Gravgaver fra forlaget Batzer og co., samt Afløsning, også fra forlaget Sidste Århundrede. Sidstnævnte finder sted i en gammel mands hoved, der langsomt er ved at sygne hen, og blev af en tidligere skribent for Littuna beskrevet som ”et fort af ord”. Måske lige på nær Saturn af Henrik Bjelke er Tor Ulven nok også noget af det sværeste, jeg har læst af skandinaviske forfattere. Der er skam humor og lysglimt at finde i hans værker, men hans hermetiske skrivestil og besættelse af dunkle emner gør, at han automatisk ekskluderer en masse læsere. Men Gud, hvor er der også meget skønhed! Havde jeg mere plads at gøre godt med, havde jeg plastret denne anmeldelse til med citater og uddrag.
Menneskets forfald
Jeg må dog fatte mig i korthed og runder derfor af med ét guldkorn til. Den følgende tekst ser jeg som et perfekt eksempel på, hvad Sten og spejl har at byde på. En lørdag nat observerer fortælleren fire midaldrende personer gå forbi hans snedækkede vej. Glade og muntre, selv efter en af kvinderne glider på isen. Dagen efter spejder fortælleren igen ud:
”I dag er det søndag. De som passerer glider stille forbi i det beske, indeklemte lys fra novembersolen, ældre ægtefolk helst med nogle meters afstand mellem sig. En gang imellem venter manden, uden at vende sig, mens kvinden indhenter ham igen. De tramper hul i det tynde, hvide sneslør, som lagde sig over vejen i løbet af natten. Ingen skråler. Ingen falder”
På under én sides tekst formår Ulven at indramme, hvad der føles som et helt liv. Ved at stille to generationer af liv op mod hinanden i løbet af mindre end et døgn, minder Ulven os om, hvor kortvarigt vores tid på denne jord er. Det er umådeligt trist, og det er skrevet så umådeligt smukt. Det var ikke alle tekster, jeg helt kunne begribe, og en lille håndfuld af dem var en kende mindre interessante end de andre. Ikke alle tekster formåede at være nyskabende med blandingen af genrer og kunstgreb. På den måde er Gravgaver og Afløsning måske mere formfuldendte værker. Men højdepunkterne er her til gengæld endnu højere. Det er fuldstændigt forbløffende, hvordan Ulven kan fremmane så meget ved hjælp af så lidt, og dét, at jeg var nødsaget til at læse den to gange næsten lige efter hinanden, betyder, at Sten og spejl får min varmeste anbefaling!
Anmeldelse af Tor Ulven: Sten og Spejl: Mixtum Compositum, udgivet på Forlaget Sidste Århundrede d. 20. september 2022. Oversat fra norsk af Mads Eslund.
Anmeldt af Arvid Kühne.