Den firbenede læsemakker

08.09.23
Kender du et barn, der er mangler motivation og lyst til at læse? Så har barnet måske lyst til at gå til læsehund på Dokk1?

Frej er Dokk1's Læsehund, han lægger øre til børns oplæsning. Han lægger sig tæt på barnet under oplæsning, så han måske kan blive nusset imens. Han hverken retter på læsningen eller har en mening om historien. På den måde kan barnet få mere mod på at læse. Frej er certificeret Læsehund og hundens ejer Marie-Louise vil hele tiden være til stede.
Et læseforløb består af 6 besøg á ca. 30 minutters varighed på Dokk1. Barnet har enten selv en bog med, eller vælger en bog sammen med en bibliotekar. Barnet starter med at læse højt for Frej og efterfølgende er der tid til lidt leg + farve diplom.
Frej og Marie-Louise er certificeret læseteam af Læsehunde Fonden for Socialt Ansvar.
Frej og Marie-Louise afholder læseforløb om mandagen enten kl. 16.30-17.00 eller kl. 17.10-17.40 på Dokk1, book for et 6 ugers forløb.

Skriv til Marie-Louise for at booke laesehundenfrej@gmail.com
Vi gør opmærksom på, at der ved stor interesse vil blive oprettet en venteliste og derfor kan komme ventetid inden barnet kan begynde sit forløb med Frej.