Nordlys - rejsen til Jotundalen af Malin Falch

Se og hør anmeldelsen af bogen på Facebook - klik på billedet (åbner op i nyt vindue). 

’Nordlys’ er en grafisk godbid, der ud over at være flot, kan finde læsere blandt børn, som ellers ikke læser. Historien foregår i Norge, hvor Sonja bor med sine forældre på en stor herregård et stykke fra byen. Hun ved intet bedre end at ride ture i nabolaget på hesten Stjerne, hvor hun betragter verden og snakker med de mennesker, hun møder.

Sonja står overfor at skulle konfirmeres, men hun er alt andet end tilhænger af fint tøj og opsat hår. Til gengæld glæder hun sig meget til at se sin onkel Henrik, der kommer til hendes konfirmation. Han er en rigtig eventyrer, som bruger sit liv på at rejse alene rundt i vildmarken og tegne. Han forærer Sonja en meget smuk hårnål, han mener er fra vikingetiden, og som han har fundet på sin sidste tur til Lofoten.

Om natten vågner Sonja ved lyde i stueetagen, og da hun kommer derned, møder hun en fremmed dreng med et gedekranie på hovedet, som er kommet for at få sin nål tilbage. Esben, som drengen hedder, fortæller om sit hjem i en anden verden beboet af magiske væsner, og det betyder, at hendes onkels tegninger af elve og trolde ikke er opstået ud af fri fantasi. 

Sonja insisterer på at følge Esben tilbage til hans verden. For at passere gennem portalen mellem verdnerne, skal Esben bide i en magisk kogle. Sonja tager med ham tilbage til Jotundalen, hvor Sonja møder både venlige trolde og talende dyr, men også udspekulerede, hensynsløse trolde. Værst af alle, er de grådige vikinger, der er på jagt efter det store havuhyre Nøkken, og som dræber alt på deres vej.

Det er en blændende smuk grafisk roman, hvis nuancer veksler mellem mørke og lys. Bogen er første bind i en serie, og bind to udkommer til sommer. Jeg føler mig hensat til magien fra serien om Elverfolket. De suveræne bøger om Erik Menneskesøn giver en dybere indføring i nordisk mytologi, men ’Nordlys’ kommer omkring flere typer overtro og kan læses af børn fra ca. 10 år, der ikke er stærke læsere. Jeg kan virkelig godt lide historien, og den udfylder en plads, hvor der faktisk var tomt.