Per af Signe Parkins og Zenia Johnsen

De fleste børn elsker at udforske verden omkring sig og bygge miniatureverdener, hvor de med egne øjne kan følge med i den parallelverden, der eksisterer derinde. Fortællerens far er flyttet fra familien, og hun observerer i stilhed, hvor længe der går imellem, at hun ser ham.

Hun har fundet mariehøns og haft dem boende i en tændstikæske, men de døde dagen efter, så hendes far forærer hende i stedet et akvarium med et trådnet som låg. De går sammen på opdagelse, hvor de finder sorte larver i stikkende brændenælder, som snart vil udvikle sig til sommerfugle. Alle tyve larver skal med hjem og bo i akvariet.

Da hendes far siger, ”Vi ses snart”, bemærker hun, at han har sit lyve-ansigt på, og dagene uden ham bliver til uger og måneder. Savnet og svigtet projicerer hun over i pasningen af de små larver. Hun sender billeder til sin far af udviklingen i akvariet, men han svarer sjældent. En af larverne ligner ikke de andre, men er i stedet grå med kraftige pigge. Den kalder hun Per, og da far ser billedet, svarer han blot med en thumbs-up.

Hun passer særligt på Per, der er den eneste af sin slags i akvariet. En dag hænger larverne med hovederne ned fra trådnettet og er ved at forpuppe sig, og det varer ikke længe, før hun afdækker hemmeligheden om, at sommerfugle faktisk har både pels og snabler.

Bogen er resultatet af et forrygende samarbejde mellem to fine udviklere af dansk børnelitteratur. Zenia Johnsen fletter fortællingen om larvernes udvikling sammen med det voksende ansvar, pigen føler. Fraværet af faren fylder umiddelbart ikke meget, men Signe Parkins har ladet nogle af siderne være fortællernes, hvor hun tegner og noterer sine tanker og følelser, både om sin fraværende far og om larverne i akvariet.

Bogens øvrige illustrationer er tegnet med en nøgtern præcision, men alligevel er de fyldt med detaljer, ligesom teksten. Billederne er lavet som små udsnit af helheden og fortæller klart og tydeligt om følelsen af forladthed, som pigen ikke taler højt om. En blyant der ligger på gulvet, skyerne der passerer forbi vinduerne og de mange illustrationer med fravær af farve.