Solvogteren af Maja Lunde

Vidunderlig og magisk historie beskriver den altopslugende sorg ved at miste, men overbeviser også om, at der er håb og at forårets lette toner fortrænger mørket.

Se og hør anmeldelsen af bogen på Facebook - klik på billedet (åbner op i nyt vindue). 

Læs anmeldelsen

'Solvogteren' er andet bind i  'Årstidskvartetten’ og efterfølger til kæmpesuccesen Snesøsteren. Den kan læses som en bidrag til klimadebatten, men den kan også læses som en historie om sorg og en hyldest til foråret, kærligheden og naturen.

Forældreløse Lilja bor hos sin bedstefar i en verden, hvor solen er forsvundet. Det har den været, siden Lilja kun var et år gammel, så nu eksisterer der hverken årstider, uger eller måneder. Alt er konstant mørke uden farver. Engang boede der også en bedstemor sammen med dem samt Liljas forældre og hendes to ældre søskende, men alt, hvad der er tilbage af dem, er minder, samlet af bedstefar i en gammel dragkiste på loftet.

Bedstefar dyrker grøntsager i et faldefærdigt drivhus, hvor ingen må komme ind. Heller ikke Lilja. Hver tredje dag deler han en stor kurv med frugt og grøntsager ud til byens beboere. Lilja og de andre børn må heller ikke gå ud i skoven, da de voksne siger, at den er så mørk, at man farer vild med det samme. Men en dag hvor Lilja er henne ved drivhuset med bedstefarens tørre skive brød til frokost, lister hun sig indenfor. Og planterne derinde kan ikke være dem, bedstefar høster af? De er små og ufuldendte med rådnende frugter på grund af manglen på lys. Morgenen efter beslutter Lilja. at følge efter sin bedstefar, og han går ikke kun ind i drivhuset. Han fortsætter gennem drivhuset og videre ind i skoven med Lilja lige i hælene. Langt inde i den mørke skov ser Lilja solen, der er fanget bag en port. I solens lys lever blomster, planter samt Dreng og Hund. Dreng arbejder som havemand for Solvogteren, der har gjort krav på solen. Men Lilja mener, at solen tilhører alle, og hun vil slippe solen fri.

Historien handler om balance, venskab, fortvivlelse og kærlighed og om, hvordan lys er katalysator for glæde. Fortællingen er sart og stærk, ligesom dens budskab. Lisa Aisatos veloplagte illustrationer strutter af farver og finurlige detaljer, mens de veksler mellem lys og mørke. Hendes illustrationer kan alene skabe den vildeste magi, og i følgeskab med Maja Lundes fortryllende historie bliver det samlede resultat ganske enkelt mesterligt. Læs den sammen med børn fra ca. 10 år. Læs den for din veninde, din mand eller din far. Bare læs den for så mange som muligt.

Anmeldelsen på Litteratursiden.dk

Materialer