Stormhestenes ø - venskab, vind og vild magi af Eva Hierteis

09.03.23
Spændende seriestart med smukke heste, magi og venskab. Bogen løftes yderligere af fine drømmeagtige illustrationer.

 

Anila kaldet Nilla bor hos sin plejefar Mester Jun på vulkanøen Maoli, hvor alle menneskene hver især har sin helt egen sjælehest. Nillas hest hedder Vinddanser, og uden ham er alting kun halvt så godt. De to elsker at udforske øen og gerne med vindens hastighed. Hendes plejefar Mester Jun kender alle de store legender, der knytter sig til øen, hvilket betyder, at Nilla også kender dem.

En dag har Mester Jun pigen Luna med hjem ifølge med hendes sorte hoppe Månelys. Begge er ret udmattede, sårede og trænger til hvile. Nilla er mistænksom overfor Luna, for hun kan mærke at Luna og Månelys har mange hemmeligheder. Nilla skal passe på Luna og kan derfor ikke ride omkring på Vinddanser, hvilket irriterer hende grænseløst. Særligt fordi Luna og Vinddanser træner til det årlige kapløb, hvor de skal vinde over York på kæmpehesten Dexter. 

Jeg er overbevist om, at de fleste børn vil elske at læse om denne specialforbindelse mellem mennesker og heste, og at de i høj grad vil nyde de virkelig smukke illustrationer. Historien er godt fortalt med mange spændende elementer; magien, legenderne, konkurrencen, venskaberne mv., men særligt de florlette nærmest svævende illustrationer. 

Materialer