En sommer er fuld af eventyr i Aarhus

Med den gratis app Natureventyr i hånden, bliver I guidet ad hemmelige stier gennem skov og strand, mens I læser et eventyr, som er skrevet til den rute, I går.

Gå for eksempel på eventyr ved Moesgaard Strand, hvor drengen Gisle er på jagt efter skatten i havet, eller følg Ubbe og Pil på deres farefulde færd gennem Lisbjerg Skov på jagt efter Himmelsværdet.

Undervejs i eventyret er der små udfordringer og opgaver, som børnene skal løse som en del af historien.

I kan også hente et bogmærke på biblioteket (Dokk1, Risskov, Åby og Viby), gennemføre tre eventyr og få en eventyrlig plakat med hjem, som I kan farvelægge. 
Det skal nok blive rigtig sommer-sjovt! 

Eventyrene er skrevet for børn i alderen 4-9 år og alle andre, der elsker eventyr.

Download appen Natureventyr til både IOS og Android, og lad eventyret begynde!

Her finder du eventyr i Aarhus

  • Marselisborg dyrehave – Sikahjorten Lily og den store forbandelse
  • Universitetsparken – Professor Kvarts og Tidstyven
  • Riis Skov – Dansemusen og fjollede Ferdinand
  • Botanisk Have – Bots botaniske rejse
  • Moesgård Museum – En verden udenfor
  • Havreballe Skov – Det Gule Langhalsede Plettedyr
  • Mindeparken – Jagten på de forsvundne minder
  • Vilhelmsborg Skov – Da enhjørningen Uffe tabte sig magiske horn
  • Ajstrup Skoleskov – Anton fra fremtiden og skoven der forsvandt
  • Hasle Bakker – Den store dragetæmmer
  • Lisbjerg Skov – Ubbe og himmelsværdet
  • Eskelunden – Arthur, Villy og den store fest
  • Brabrand Sø – Aisha og den syge fugl
  • Moesgård Strand – Gisle og skatten i havet