Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
U2
Målgruppe
For alle
Partner
Bestil billet(ter)
Tendenser og Debat

Vær med til THE WEEK - en rejse fra klimafrygt til handlekraft

05.08.24 - 09.08.24
Er du bekymret over naturkrisen, klimaforandringerne og biodiversiteten? Så kan THE WEEK være den vej, du har ledt efter.

THE WEEK er et nyt, men velafprøvet koncept, hvis formål er at bevæge og mægtiggøre mennesker til bæredygtig forandring på en helt særlig og meget omsorgsfuld måde.

Det er skabt til alle, der er bekymrede over naturkrisen, klimaforandringerne og biodiversiteten, men som alligevel tænker: “Kan vi overhovedet gøre noget?” eller “Hvad kan jeg gøre?”

Står du samme spørgsmål og bekymringer? Så kan THE WEEK være den vej, du har ledt efter. En vej til indsigt, håb og handlekraft – i fællesskab med andre mennesker. Med THE WEEK kan du blive hjulpet i gang med at skabe den forandring, som du længes efter.

Info om arrangementet

THE WEEK foregår over 3 sessioner, der hver har en varighed på 2 timer, og som ligger fordelt i løbet af én uge:

Mandag den 5. august kl. 16-18
Onsdag den 7. august kl. 16-18
Fredag den 9. august kl. 16-18

Ved hver session bydes der først velkommen, hvorefter der vises en video, som ligger op til en gruppesamtale.

THE WEEK er designet som en gruppeoplevelse, hvilket vil sige, at du kommer til at dele oplevelser, følelser og historier med andre mennesker, som vil bevæge og kalde dig til bæredygtig forandring.

Du kan forvente at:
- få skærpet din viden om klodens tilstand med dokumenterede fakta
- få lyst til at handle på klimadagsordenen – både privat og professionelt
- få inspiration til, hvordan du selv kan bære THE WEEK-konceptet videre og facilitere det i eget regi
- gennemgå en dannelsesrejse sammen med andre der også er nysgerrige på, hvad vi selv kan gøre for at skubbe på og mobilisere til hurtigere klimahandling.

Deltagelse kræver, at du møder op med en sund nysgerrighed, og er klar til at lytte og dele. Samt at du deltager i alle ugens sessioner, som er det omfang konceptet foreskriver. Dvs. tre møder á to timer i alt.

Det er gratis at være med, men du skal booke en gratis billet via linket. 1 billet gælder for hele forløbet (alle tre sessioner).

Mødested: Lokale U2.

Vil du vide mere om THE WEEK? Du kan læse mere om konceptet her: https://www.theweek.ooo/ eller skrive til facilitator Simon Langkjær (som faciliterer forløbet i Aarhus) på simon.langkjaer@gmail.com.