RAFSA VILDPELS

I en verden hvor døden kan komme både fra luften og skoven, er der mange vigtige beslutninger at træffe. Et øjebliks uopmærksomhed eller uvidenhed kan betyde døden. Særligt for små, sårbare dyr som murmeldyr.

Rafsa bor sammen med sin mor og to søskende på stenmarken. Hendes far er ikke kommet hjem efter sommeren i skoven, og det er langtfra alle fædre, der vender hjem. Rafsa er dog helt overbevist om, at hendes seje far snart dukker op. Rafsas bedste ven Kotten bor med sin enorme familie og er modsat Rafsa noget af en bangebuks.

Da murmeldyrene vågner fra deres vinterhi, får de et ubehageligt besøg af hugormene, der sætter efterårsskatten betragteligt i vejret, hvilket betyder, at endnu færre murmeldyrfædre vender hjem til deres familier, når sommeren er forbi. Rafsa kan ikke begribe, hvorfor murmeldyrene blot accepterer slangernes regler! Hun er sikker på, at hendes far har det præcis som hende, men som Kotten siger, da de diskuterer, er hendes far her ikke. Rafsa løber sin vej, og inde mellem stenene overhører hun en samtale mellem nogle hugorme, der handler om at "generalens uduelige søn" er forsvundet. Rafsa får sig en overraskelse, da hun finder den forsvundne Ziczac Sorthale, som dog intet ønske har om at blive fundet af sin klan.

I den fine åbningsscene i ’Rafsa Vildpels’ gøres der ingen anstrengelser for at skjule de faktiske forhold i naturen, hvor det eksistentielle blotlægges med en brutal klarhed. En ørn er på jagt efter et lille murmeldyr på stenmarken nedenunder, men går glip af sit bytte, og nu begynder endnu et nervepirrende eventyr fra skoven. 

Historien fanger fra første øjeblik. Rafsa er portrætteret som en oprører, der styres af sine følelser, hvorimod Kotten er et mere eftertænksomt murmeldyr. Men sammen udgør de et uovertruffet par. Fortællingen handler om venskab, mod og racisme, men er også en skildring af, hvad initiativ egentlig betyder, når man vil flytte noget. Bogen indeholder en række smukke og dejligt understøttende illustrationer i naturens farver.