UHYRET PÅ SLOTTET Af David Walliams (2023)
Året er 2120, hele kongeriget henligger i mørke, og London er forvandlet til en rygende ruin. Flaget Union Jack eksisterer ikke længere, for rigskansleren har erstattet det med et sort flag med en gylden grif på. Griffen er symbolet på den nye verdensorden, og dyret er kendt af alle som bæsternes konge.
På Buckingham Palace bor prins Alfred sammen med sine forældre, kongen og dronningen. Alfred har hele sit liv fået at vide, at han er svagelig. Han er godt nok bleg som sne og tynd som støv, men han ved ikke, om det betyder, at han ligefrem er syg? Alfred elsker at læse, særligt historiske romaner. Han har læst om en glødende kugle kaldet solen, hvis varme folk engang kunne mærke på deres ansigt. Dengang de kunne se månen og stjernerne om natten. Men nu hersker der kulde og sult, særligt udenfor Buckingham Palace. Derude hvor oprørerne bor, dem som ifølge embedsmændene er skyld i det hele.
Alfred kan ikke længere kende sin far, der nu sidder som en tom skal med rigskansleren, hans nærmeste rådgiver, ufravigeligt ved sin side. Alfred elsker sin mor, som kalder ham ’Løvehjerte’, og den dag hvor hun arresteres af livsgardisterne, anklaget for at stå i ledtog med de frygtede oprørere og derefter sættes i fængsel i Tower of London, vælter hans verden. Heldigvis har han stadig sin gamle barnepige Marie, for Alfred synes ikke at han kan stole på sin far længere. Det er som om rigskansleren bestemmer over kongen!
Alfred indser at noget er helt galt, og pigen Fnug, der har sneget sig ind på slottet, kan bevidne dette. Alfred beslutter at ville redde sin mor! Altså når han lige kommer forbi den genoplivede grif og de andre bæster, får allieret sig med en besætning af gamle damer, der sejler rundt i deres ubåd og drømmer om at affyre deres 200 år gamle torpedo, mens de skyder med lasergeværer, hilser på Fremtids-Raj og hjælper Kammersprutte, der har mistet syv af sine otte arme. Heldigvis viser Alfred sig at indeholde det helt rigtige heltemateriale.
Historien har hentet inspiration både i Tolkiens univers samt i Harry Potters forunderlige verden, men som med alle David Walliams’ bøger, er den helt sin egen. Det er en dannelsesfortælling om at vokse op som en lille svag dreng, der må sige farvel til sine elskede, bliver forrådt af sine nærmeste og som toppen af kransekagen, sætter han en stopper for tyranniet og ondskaben. Davis Walliams skriver som altid med stor humor, og lader ikke sorger stoppe sine karakterer. Han skriver ofte i nonsensgenren, og Tony Ross’ forrygende s/h illustrationer forstærker det skøre univers.