Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Engelsk drama-komedie med dansk islæt

Den danske instruktør Lone Scherfig har gennem de sidste 10 år haft stor succes som instruktør af engelske romantiske drama-komedier, bl.a. den Oscar-nominerede An Education. Dagens anbefaling er hendes nyeste film Their finest hour fra 2016.

I 1940 under blitzkrigen i London har den britiske regering brug for at højne befolkningens moral og også meget gerne på længere sigt overtale USA til at deltage i krigen. Informationsministeriet vil bruge patriotiske film til at nå disse mål og har brug for manuskriptforfattere. Den unge og uerfarne Catrin Cole bliver ansat til at skrive en film om evakueringen af Dunkirk. Mens bomberne falder i London, tager Catrin sammen med sin kollega Buckley og resten af filmholdet til en engelsk havneby, hvor filmen skal indspilles.
Både virkeligheden, ministeriet og skuespillerne kommer gang på gang i vejen, mens de to manuskriptforfattere kæmper for at færdiggøre deres film.

En solid romantiske drama-komedie med gode skuespilpræsentation. Især Bill Nighy som den narcissistisk og prætentiøs skuespiller Ambrose Hilliard, som får en af rollerne i Catrins film, er vidunderlig.

Se en trailer til filmen

Se filmen på Filmstriben

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

Materialer