Fredagsanbefaling
Lad os starte 2020 med en klassisk romantisk komedie fra 1987. Norman Jewisons Lunefulde måne om en italiensk-amerikansk familie i Brooklyn og dens romantiske forviklinger under en fuldmåne.
Loretta er en 37-årig enke, der siger ja til at gifte sig med den kedsommelige med stabile Johnny. Noget hendes mor Rose er glad for. Hun sætter pris på at Loretta kan lide, men ikke elsker Johnny. Rose mener nemlig man lettere såres af en ægtefælle, som man elsker.
Loretta får opgaven at invitere Johnnys lillebror Ronny, som han har et dårligt forhold til, til brylluppet. Fra det øjeblik Loretta og Ronny mødes er der fyrværkeri. De er voldsomt tiltrukket af hinanden, men det går jo ikke eller?
Lunefulde måne er en vildt morsom, vild romantisk klassiker, der kan ses igen og igen. Cher og Nicholas Cage er exceptionel som Loretta og Ronny. Cher og Olympia Dukakis vandt en Oscar for henholdsvis Bedste Kvindelige hovedrolle og birolle for filmen.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben