Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – ambitioner og forviklinger i lille engelsk by

Illustratoren Posy Simmonds begyndte i 2005, en ugentlig stribe om forfatterrefugium Stonefield, og de mennesker der holdt til der. Striben var inspireret af Thomas Hardys roman Fjernt fra verdens vrimmel (1874). Striben løb over 13 måneder og er senere blevet udgivet som en Graphic novel. Den er også blevet filmatiseret og det er dagens anbefaling, Tamara Drewe (2010)

I Dorset, England leder Nicholas, en kendt og selvoptaget krimiforfatter, og hans hustru Beth, der står for det praktisk, et forfatterrefugium i deres hjem, i en mindre landsby. Byen og refugium bliver forstyrret, da Tamara Drewe, en sladderjournalist, vender hjem fra London, for at sælge sin afdøde mors hus. Tamara har fået en næseoperation. Og fremstår nu i en smækker lækker udgave, som mændene i byen har svært ved at modstå.
Stephen Frears har instrueret denne sarkastisk, morsomme, romantiske komedie.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på https://www.aakb.dk/section/film

Materialer