Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – RIP Johannes Møllehave

Litteraturformidler, præst, foredragsholder digter og forfatter Johannes Møllehave gik bort d. 10. maj 2021, 84 år gamle. Heldigvis har vi stadig hans ord på tekst, lyd og billede. Dagens anbefaling er Peter Klitgaard portrætfilm af Møllehave: Hellere forrykt end forgæves (2017)

Det er et portræt, hvor hovedpersonen italesætter små og store spørgsmål i livet, som kun han kan. Men Møllehave fortæller dog ikke kun om sig selv, men øser også om læsninger af og oplevelser med en perlerække af danske kulturpersonligheder og forfattere, som står hans hjerte særligt nær - fra H.C. Andersen over Søren Kierkegaard til Storm P., Halfdan Rasmussen og Benny Andersen.
Lidt livsklogskab til weekenden.

Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer