Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – 60 år i kampen for rettigheder

John Lewis (1940-2020) liv var dedikeret til kampen for de svage og udsattes rettigheder i USA. Han var en del af de første Freedom Riders, der i 1961 drog gennem sydstaterne for at protestere mod raceadskillelse og -diskrimination. 1963 var han med til at arrangere den berømte March on Washington. Og 1964 var han med til at organisere den legendariske protestmarch fra Selma til Montgomery.
Fra 1986 og frem til sin død sad han i Repræsentanternes Hus (et sæde der kræver genvalg hvert andet år) for staten Georgia.
Gennem hele sit liv mente Lewis det var vigtigt at engagere sig i "good trouble, necessary trouble" får at opnå forandring. Dette motto har også givet navnet til Dawn Porters dokumentarfilm om ham og dagens anbefaling John Lewis – Good trouble (2020)

"When you see something that is not right, not fair, not just, you have to speak up. You have to say something; you have to do something."
John Lewis (2017)

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer