Fredagsanbefaling
Dagens anbefaling den franske Ordets magt (2017).
Instruktør Yvan Attal har uden tvivl været inspireret af skuespillet Pygmalion (og musicalversionen My Fair Lady) i historien om Neïla Salah og professor Pierre Mazard. Neila er en ung fransk kvinde med arabisk oprindelse, der som mønstrebryder starter på jurastudiet. Her har hun et uheldigt første møde med den anerkendte Pierre Mazard. En stærk underviser, der dog har svært ved at holde sine sexistiske og racistiske holdninger ude af undervisningen. Pierres nedsabling af Neila, der kommer 5 min. for sent til første undervisning, går viralt og universitet er nødt til at reagere.
Løsning bliver at Pierre får til opgave at gør Neila klar til en prestigefyldte konkurrence i retorik. Noget ingen af dem synes er en god ide. Men naturligvis kan disse to meget forskellige mennesker lære noget af hinanden
En feel-good film, med stærke skuespilpræsentationer. Historien er set før, men det behøver jo ikke gøre genfortællingen mindre interessant.
Se filmen på Filmstriben
Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film