Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film til weekenden – Den første Margrete

Denne weekend skifter den danske trone hænder, fredeligt og uden dødsfald. Sådan har det ikke altid været. Og det kunne jo være en anledning til at se Charlotte Sielings film om den første regerende Dronning af Danmark. Dagens anbefaling er Margrete den første (2021)

1402. Dronning Margrete har fået samlet Kalmar-Unionen om hendes adoptivsøn, Kong Erik, med hende som den faktiske regent. Men unionen er omgivet af fjender og har brug for alliancer. En forsøger hun at skabe med England gennem et ægteskab mellem Erik og den engelske Prinsesse Philippa.
Mens intense forhandlinger foregår, dukker en ung mand op og påstår han er Margretes døde søn Olaf. Men hvad er sandt og hvad falskt, og hvem har motiverne til at bringe denne ”søn” frem nu. Margrete bliver stillet i et umuligt dilemma.
Stærkt skuespil af Trine Dyrholm i hovedrollen og Morten Hee Andersen og Jakob Oftebro som de to ”sønner” Erik og Olaf.

Se en trailer til filmen

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer