Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film til weekenden – til 0 point

Hver måned tilbyder Filmstriben sine brugere en film til 0 point. I denne måned det stille, stemningsfulde og smukke drama Ága, af bulgarske Milko Lazarov Han har optaget filmen i det nordøstlige Rusland, langt ude på den sibiriske tundra.

På tundraen bor Nanook og Sedna, et ældre ægtepar der tilhører egnens oprindelige befolkning. De bor i en Yurt og lever af det Nanook kan jage og fiske. Dagens og sæsonens rytme er velkendt, men Nanook ser små tegn på ændringer; foråret kommer tidligere og tidligere, der er færre vildt at jage og ting er ikke som de var engang.
Nanook og Sedna har en datter Ága, der efter et skænderi, for flere år siden, forlod sin forældres verden. Sedna vil gerne forsones med deres datter, men Nanook er stædig. Men en tragedie betyder Nanook må drage afsted for at finde Ága.

Ága er en stille og langsom film fuld af melankoli og afsavn. Monologen er sparsom og meget ligger i Nanook og Sednas ansigter og kroppe. Og den bjergtagende natur omkring dem.

Se en trailer til filmen

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer