Fredagsanbefaling
Nogen gange skal man også se de gamle film – der er jo som regel en grund til de har overlevet. I dag er anbefalingen fra 1933, om og med to kendte kvinder i svensk historie. Greta Garbo spiller Dronning Christina af Sverige.
Dronning Christina er et historisk drama, MEGET løst baseret på Dronning Christinas (1626-1689) liv. Christina, som var dronning fra hun var 6 år, må opveje hendes egne ønsker og forestillinger, mod regeringen og folkets krav til deres overhoved. Især er det et problem Christina ikke ønsker at gifte sig og fremskaffe en arving til tronen.
Da Dronning Christina forelsker sig den spanske ambassadør Antonio (spillet af stumfilmstjernen John Gilbert) må hun vælge mellem kærligheden eller tronen.
Greta Garbo valgt selv rollen som Dronning Christina, som sin comeback-rolle efter 18 måneders pause, hvor hun havde genforhandlet sin kontrakt til stor succes. Det var også derfor filmen blev markedsført med "Garbo returns", som det ses i traileren herunder.
Filmen er især berømt for slutscene, hvor Garbo står som en galionsfigur på dækket, mens hendes skib forlader Sverige. Vinden blæser om hendes ansigt, mens hun som et blankt ark lader publikum aflæse den følelse de finder rigtig.
Især vinden er vigtig, for i scenen blæser vindens Garbos hår i modsat retning af vinden, der blæser skibets sejl. En af de først og største kontinuitetsfejl i filmhistorien.
Queen Christina (1933) Official Trailer - Greta Garbo Movie HD
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Klik her for at ændre dit samtykkeSe filmen på filmstriben.
Følg bibliotekar Mette Kirkegaards anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.
D. 10. januar åbnede Filmstribens nye hjemmeside officielt fjernleje.filmstriben.dk.
Der er også en ny iOS app "Filmstriben Next". De gamle apps "Filmstriben I lænestolen" og "Filmstriben På biblioteket" virke ikke efter den 10. januar (en infotekst i de gamle apps vil henvise til den nye app).
Filmstriben understøttes på nuværende tidspunkt ikke på Android-platforme, men DBC forventer i slutningen af maj at lancere en Android-app med bl.a. Chromecast-funktionalitet, samtidig med at Airplay tilføjes i iOS-appen.
Samtidig forventes en ny HTML5-baseret web-player lanceret til erstatning af Silverlight-playeren, hvilket vil gøre det muligt at benytte Filmstriben i alle browsere.