Se film på filmstriben
Familiefilm
Antboy
Superhelte kommer i alle størrelser og i Kenneth Bøgh Andersens bogserie om Pelle Nøhrmann, i form af en 12-årig dreng. Ask Hasselbalch har filmatiseret serien.
Pelle bor i Middelby, føler sig overset og udenfor. Lige til han bliver bidt af en genmanipuleret myre, får superkræfter og bliver superhelten Antboy! Dejlig dansk genrefilm, med Nicolas Bro som superskurken Dr. Gæmelkrå/Loppen
På filmstriben kan I også se forsættelserne Antboy – Den røde furies hævn og Antboy 3
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben
Arthur og minimoyserne
Den fransk filminstruktør Luc Besson skrev først bogen om Arthur og Minimoyserne, og derefter filmen. En fin eventyrfilm.
Arthur bor sammen med sin bedstemor, ude på landet i England. De skylder penge til en byggespekulant, der truer med at overtage deres hus, hvis de ikke betaler deres gæld. Arthurs forsvundne bedstefar påstår, at der i haven ligger en stor skat, beskyttet af de meget små Minimoyser. Arthur går på jagt efter skatten og bliver ved magi forvandlet til Minimoyser. Nu må han deltage i deres krig mod den onde Maltazard, for at få fingere i skatten.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben
Drengen skal ud i den frisk luft
Filmen er bygget over den populære tyske komiker Hape Kerkelings liv. En underholdende og livsbekræftende film.
I 1972 er Hans-Peter en buttet 9-årig dreng, der bor i Tysklands Ruhr-distrikt. Han er ikke den mest populære i skolen, men han kan få andre til at grine, et talent han arbejder på hver dag. Da hans ellers glade mor rammes af en depression, må han kæmpe hårdt for at får grinet frem. Godt støttet af sine stærke og omsorgsfulde bedstemødre.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben
Den nye dreng
Franske Benoit er netop flyttet til Paris og skal starte i en ny klasse. Han har svært ved at falde ind i skolens hierarki, og ender hurtigt i bunden. Desværre er den smukke Johanna, som Benoit bliver venner med, lidt for interesseret i de seje drenge. Det viser sig dog, at klasses tre andre outsidere faktiske er ret sjove at være sammen med. Benoit bliver stillet over for et svært valg: Johannas hjerte eller en gruppe gode venner.
Charmerende og humoristisk fransk film om det svære ungdomsliv, hvor de spæde første forelskelser og venskaber betyder alt.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben
Paddington
Bjørnen Paddington oplevede verden for første gang i 1958, da Michael Bond udgav A Bear Called Paddington. Inden Bonds død i juni 2017, blev det til 27 bøger om Paddington. I alt har serien solgt over 35 millioner bøger, og er blevet oversat til mere end 40 sprog. Der er gennem tiden lavet 3 forskellige tv-serier om Paddington, hvor flere har været vist på dansk tv.
I denne film fra 2014 er bjørnen er nu en CGI-figur, der interagerer med virkelige skuespiller.
Fra dybt inde i Perus jungle ankommer en bjørn til London. Han træffer familien Brown, som er meget overraskede over at møde en talende bjørn. De lader ham følge med dem hjem og giver ham navnet Paddington, efter togstationen hvor de mødtes. Men det er svært at have en marmeladeelskende, nysgerrig og temmelig uheldig bjørn boende. Især da en ond konservator også vil have fingrene i Paddington. Bl.a. medvirker Nicole Kidman, Hugh Bonneville, Sally Hawkins og Peter Capaldi.
Hygge til hele familie og Paddington 2 kan heldigvis også ses på filmstriben
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben