Billede af pige med en bog

Litteratursiden - nu med børnebøger

Af Anonym (ikke efterprøvet)
01.03.19
Nu formidler Litteratursiden.dk børnebøger til forældre og andre voksne, der savner inspiration til, hvad deres børn kan læse og til højtlæsning.

Voksne er en stor inspirationskilde til børns læsning, og Litteratursiden vil gerne være med til at få børn til at læse flere bøger og fastholde læsningen. 

Børn læser mindre i fritiden, end de gjorde for bare ti år siden, og faldet er størst mellem 5. og 6. klasse. Ifølge undersøgelser er det særligt mødre, som vælger børnenes bøger. Mange mødre - og bedstemødre har stor indflydelse på deres børns læseevner og på deres interesse for den lystbetonede læsning. Det har fædre, bedstefædre og andre voksne naturligvis også.

Gennem litteraturen lærer børn at sætte sig i andres sted og forstå deres eget liv og følelser. Men læsning gør ikke kun børnene til klogere og mere empatiske væsner. Den kan også bidrage til at mindske den stressfølelse, der kan følge med et moderne børneliv. Sidst, men ikke mindst, er det sjovt, rørende, fortryllende, berigende og magisk at læse en god bog, sammen eller hver for sig. 

børnesiden kan du finde inspiration til børns læsning med anmeldelser, artikler og lister med gode børnebøger. Klik på bøgerne for at læse anmeldelser og lån dem på biblioteket.

God fornøjelse og rigtig god læselyst!