Onsdagsanbefaling
Meschugge af Benni Bødker & Christian Højgaard
En gennemført uhyggelig og vanvittig flot s/h tegneserie, der fortæller om en række bestialske mord i København i begyndelsen af 1900-tallet, og hvis inspiration stammer fra de nu nedrevne Brønderstræder, hvor de mange jødiske immigranter, levede under kummerlige forhold.
Fortællingen indledes med en profeti, hvor en uhyggelig, sygelig dreng rabler skræmmende fremtidsudsigter af sig, og få sider efter, er vi i stuen hos en fin jødisk familie, hvis datter den begavede og selvstændige frøken Nathansen, kaldet Nathan, er politisekretær. Hun er flyttet hjemmefra bla. for at undgå sin mors evindelige bebrejdelser, over at Nathan har valgt at forsørge sig selv i stedet for at gifte sig. På vej hjem fra forældrene og den anmassende søster senere på aftenen, bliver hun vidne til mordet på en ung prostitueret kvinde i en baggård.
Dagen efter sendes hun på kommunehospitalet, for at opsamle informationer om nattens begivenheder. Her møder hun liget af kvinden fra natten før, og hører hvorledes retsmedicinerne taler nedsættende om den døde kvinde, og snart finder Nathan ud af, at kvinden på obduktionsbordet ikke er det første offer! Fælles for de fire kvindelige ofre er at de var jødiske prostituerede og alle har fået skåret et symbol fra kabbalaen skåret ind i panden.
Hendes chef beder hende infiltrere ghettoen, for at finde ud af mere, fordi hun selv er jøde, og nemmere kan få folk i tale. Men Nathan er en integreret del af det danske samfund, og er som en fremmed for de mange mennesker i Brønderstræderne, og desuden er både politiet samt gammel jødisk mysticisme involveret i mordene.
Benni Bødker begyndte fortællingen sammen med illustrator Cav Bøgelund for adskillige år siden, men Cav Bøgelund døde kort efter han var begyndt at skabe den visuelle historie, og nu år senere, har Christian Højgaard på smukkeste vis tegnet Benni Bødkers idé.
Historien er forrygende og mordgåden er genial, men sådan kender jeg Benni Bødker allerbedst. Man får et hidtil ukendt indblik i livet i København i 1900-tallet, også det mindre charmerende, og i bogen indgår desuden en raffineret beskrivelse af korruption hele vejen op gennem politiets rækker.
Christian Højgaard er en virkelig hardcore illustrator, hvis tegninger jeg har været vild med, siden jeg mødte dem i fantasyserien ’Løvindens datter’ af Josefine Ottesen. Erfarent gengiver han ikke kun Københavns gader, tanker og euforiske stemninger, han viser også flygtende rotter tæt på, hele mordscener, der trods perspektivet stadig tydeligt viser rædslen hos den enkelte, samt sveden der perle for perle bevæger sig ned af et ansigt. Genialt!