Richard Strauss : 1864 – 1949

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.06.14
Richard Strauss er en af de betydeligste komponister i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, og 11. juni i år er det 150 år siden han blev født

Richard Strauss
Richard Strauss står som den sidste store senromantiker, der fortsatte i et tonesprog, som egentlig var ved at være gammeldags på et tidspunkt, hvor atonalitet og tolvtonemusik var den nye vej frem. Alligevel lever hans musik i bedste velgående, og den er en fast del af orkesterrepertoiret verden over.

Han er især kendt for sine operaer, bl.a. ”Rosenkavaleren”, ”Salome” og ”Elektra”, og for sine orkesterværker, hvor navnlig hans tonedigte rager op. Blandt dem ”Till Eulenspiegels lustige Streiche”, ”Don Juan” og ikke mindst ”Also sprach Zarathustra”, som mange vil genkende fra introen til filmen 'Rumrejsen år 2001'. Senest har vi i Aarhus haft lejlighed til at høre hans formidable ”Alpesymfoni”.

Han har derudover bidraget med flere hundrede værker i mange forskellige genrer, lige fra solostykker til kammermusik, vokalmusik og balletmusik. Han var en fremragende orkestrator med en virtuos håndtering af instrumenter og sangstemmer.
 

Se en optagelse af Alpesymfonien med DR’s Symfoniorkester. Optagelsen er den sidste koncert med orkesterets nyligt afdøde chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos
Læs om værket på John Christiansens blog

Se en optagelse af Till Eulenspiegel med DR’s Symfoniorkester


Strauss var også en fremragende dirigent. Se John Christiansens gennemgang af indspilninger
Classical Net har en fin introduktion og oversigt over de vigtigste værker i anbefalede indspilninger
Hovedbibliotekets klassiske lytteklub har haft tema om Also sprach Zarathustra. Se baggrundsmateriale


Jakob Levinsen har netop udgivet bogen ’Den liflige musik’ – den første biografi på dansk om Richard Strauss. Se omtaler i Information og Berlingske og bestil bogen på biblioteket


I forbindelse med mærkeår kommer der ofte en række udgivelser, og Richard Strauss udgør ingen undtagelse. Nedenfor er oplistet nogle af de seneste indkøb til biblioteket. Vær opmærksom på, at det er muligt at se (uddrag af) anmeldelser fra aviser og musiktidsskrifter ved at klikke på fanen ”Indhold” i venstre side ved den specifikke indspilning.

Materialer