Samtalearrangement på Gellerup Bibliotek

DMJX-studerende: Fem trin til det gode demokratiske møde

Som en del af projektet "Hyperlokal, demokratisk debat og samtale" har 45 studerende fra DMJX undersøgt, hvordan man sikrer et godt demokratisk møde. Deres konklusioner er blevet sammenfattet i tre artikler, som nu er offentliggøres.

Bibliotekerne i Aarhus Kommune samarbejder med bibliotekerne i Rudersdal Kommune og lokalmedierne RisskovLIV og Vores Brabrand om at udvikle nye samtale- og debatformater. Det har til nu resulteret i seks arrangementer, og inden sommeren 2023 gennemføres yderligere tre arrangementer.

Samarbejdet er etableret i forbindelse med projektet ”Hyperlokal, demokratisk debat og samtale”, der er støttet af Slots- Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Projektet udspringer af en fælles ambition om at bidrage til at styrke den offentlige samtale, debatkulturen og de lokale fællesskaber.

Med afsæt i spørgsmålet ”hvordan sikrer man det gode demokratiske møde?” har 45 kommunikationsstuderende fra DMJX har gennemført evalueringsinterviews og surveys i forbindelse med tre af de lokaldemokratiske arrangementer, der er blevet gennemført som del af projektet.

De studerendes konklusioner er sammenfattet i tre artikler, der nu offentliggøres.  I artiklerne kan man læse om fem trin til at sikre et godt demokratisk møde, ordstyrens rolle og betydning, og om hvordan psykologiske tryghed påvirker vores deltagelse. Artiklerne kan tilgås via "Filer" nederst på denne side. Det er spændende læsning! 

Ud over de tre artikler har de studerende bidraget til projektet med en omfattende forskningsrapport baseret på ikke mindre end 96 interviews med personer, der har deltaget i arrangementer planlagt i forbindelse med projektet. Rapportens resultater vil blive anvendt i det videre projektarbejde, når de næste lokale samtale- og debatarrangementer skal udvikles.

Projektet ”Hyperlokal, demokratisk debat og samtale” afsluttes i efteråret i 2023. Resultaterne deles med biblioteker og lokalmedier på en vidensdelingskonference og gennem et online-katalog.  

Læs mere om et af projektets arrangementer på Gellerup Bibliotek HER

Tags