Anmeldelse af ”21 måder at dø” af Sarah Engell

25.09.15
Pigernes Bogklub har læst ungdomsromanen ”21 måder at dø” af Sarah Engell, se hvor mange stjerner romanen har fået af klubbens medlemmer.

Pigernes Bogklub er startet igen efter sommerferien. Til det første klubmøde læste vi den danske ungdomsroman ”21 måder at dø” af Sarah Engell. Romanen fra 2014, handler om mobning og selvmordstanker blandt teenagere. Stella, der er bogens hovedperson, udsættes for grov mobning af sin klasse. Hun finder derfor 21 måder, hvorpå hun kan begå selvmord, da hun ikke kan overskue at mobningen fortsætter. Udover at Stella mobbes, skal hun tackle tabet af sin mor, der er død af kræft. 

Pigernes Bogklub synes det er en rigtig god bog, der fortæller en forholdsvis realistisk historie om brutal mobning.

Medlemmerne i gruppen har givet stjerner til bogen efter hvor god de syntes romanen var (der kan gives fra én til seks stjerner). Stjernerne til ”21 måder at dø” er fordelt således:

 

Aya:                ****                 ”God bog

Carla:            ****                 ”God bog, med et godt formål

Frida:          ***                  ”God bog, men handlingen var voldsom

Johanne:     ****                 ”God bog

Laura:           ******              ”Bogen er på min top ti over gode bøger

Louise A:      ****                 ”God bog, dog lidt urealistisk pga X-factor delen

Louise R.:     ******              ”Rørende og gribende bog

Lærke:          *****                ”God bog – med et godt budskab

Vibe:              ****                 ”God bog, med gode beskrivelser