Boganbefaling: Autoatlas af Bjørn Themsen

Kort om bogens handling

Romanen er bygget op som en ’roadmovie’, hvor to barndomsvenner rejser sammen ned gennem Europa. ”Jeg er døende, og så må vi bare tage den derfra. Bernhards ord. Ikke mine.” Med disse ord indleder romanen karakterernes dannelsesrejse gennem vanvid, sex, druk og forsøget på at finde en mening med tilværelsen. En historie, hvor der bliver dvælet meget ved detaljerne, og de to karakterer kommer igennem en række tvivlsomme hændelser, som for eksempel når de i Leipzig træffer den prostituerede bådflygtning Ajura, som de (mis)bruger som medsammensvoren til et mislykket bogtyveri.

Historien veksler mellem de meget genkendelige og de mere abstrakte tankestrømme, og det er en vekselvirkning der fungerer rigtig fint, fordi man kommer tæt på hovedpersonen og samtidigt har et blik ud mod verden. Det handler dog i sidste ende om at holde tungen lige i munden, ellers kan man godt fare vild i historien, for der er meget at holde styr på.  

”Jeg er kun en, kun en, kun en. Kun et menneske, kun én på samme tid. Ikke to, ikke tre, kun en. Kun et liv at leve. Jeg må have noteret det i hæftet i nat, jeg genkender min håndskrift, men har ingen erindring om at have skrevet det.” Spændingen i romanen er netop dette; at eftersøge en erindring, at kaste sig frygtløst ind i livets bølger, at vågne dagen efter skyllet op på land og uden hukommelse. Det er med passager som den ovenstående, at romanen får liv og holder sin læser fast.

Hvorfor skal du læse den?

Man skal læse den for den sproglige leg, og fordi der under tankestrømmen også gemmer sig en historie om at flygte for at finde sig selv – eller at undvige netop sig selv og livets omstændigheder.

Målgruppe

Autoatlas er en roman for folk, der elsker litteratur i bevægelse, nørdede facts og lange tankestømme. Det er desuden en fordel, hvis man kan lide litteratur, der eksperimenterer med formen.

Om bogen

Autoatlas, Bjørn Themsen, 96 sider, Fuglekøjen, 2015