Boganbefalinger: Lokale forfatteres bøger
Nederst i anbefalingen finder du en liste med bøger.
Hvorfor læse lokalt?
Først og fremmest vil jeg sige, at listen er et udtryk for, hvad der kan lånes på biblioteket. Aarhus blomstrer i disse år og en række forfattere bliver udgivet i tidsskriftet, på mindre forlag eller i andre former som ikke nødvendigvis finder vej til de lokale biblioteker. Derfor er listen mere ment som inspiration og udpluk - end som et helt billede af, hvad der rør sig i den lokale litteratur lige nu. Men for at vende tilbage til mit fokus: hvorfor i det hele taget læse lokalt?
Det er der mange grunde til; for eksempel har Aarhus de seneste år oplevet et boom i forskellige skrivetilbud rundt i byen. Der findes Godsbanens miljø med skrivegrupperne og Skrivekunstskolen. Der findes HAPS (hele Aarhus' poetry slam) der udbyder Skriv dig ud af skuffen. Der findes 365 TEKSTERs skriveværksteder rundt i byen. Og på Dokk1 er vi begyndt at tilbyde Skrive Lounge. De mange forskellige tilbud, som er med til at opkvalificere og skabe grobund for et kreativt miljø - der er sig meget bevidst om sin måde at skrive på.
Derudover findes der mange arrangørfællesskaber som giver forfatterne mulighed for at optræde og prøve deres tekster af. Med andre ord er der skabt en god cyklus, hvor forfatterne kan finde sammen i skrivefællesskaber og få mulighed for at prøve deres tekster af. Samtidig med de allerede etablerede forfattere står en række nye altså klar - nogle allerede med udgivelser bag sig og nogle på vej mod deres debut.
Så - du skal læse lokalt - fordi det er det værd. Og fordi mange af teksterne også tager udgangspunkt i det Aarhus, du kender, men i andre versioner eller med et andet fokus. Du kan lære noget om din egen by, og heldigvis har en del af forfatterne også det universelle for øje, så du kan også lære noget om at være menneske som sådan. Dyk ned i den lokale litteratur og svøm rundt i de mange lækre tilbud.
Links til information om de enkelte forfattere (klik på navnet) og deres seneste udgivelse
Anna Friis - Himmelpletter, roman, Gyldendal, 2015
Anna Klahn - Fra den afdødes hus, digte, Weltscherz, 2015
Annemette Kure Andersen - Hæftet, digte, Lindhardt og Ringhof, 2014
Bjørn Rasmussen - MING, digte, Gyldendal, 2016
Brian P. Ørnbøl - Mekano Max, billedbog, Calibat, 2016
Carsten René Nielsen - Dobbeltgængeren fra Randers, Jorinde og Joringel, 2012
Christian Dorph - Tal til mig, kriminalroman, sammen med ... INFO
Daniel Boysen - Fordi ilden er vores, roman i opbrud, Jensen & Dalgaard, 2016
Kathrine Assels - Makirullen der ikke ville makke ret og andre lejlighedsrim, børnebog, Jensen & Dalgaard, 2016
Louise Bach - Himlen over Vanløse Allé, roman, Nulpunkt, 2013
Louis Jensen - Stjernebilleder, krimi, Gyldendal, 2015
Louise Juhl Dalsgaard - Til sammen, punktroman, Nulpunkt, 2014
Mads Mygind - Til den lyse morgen, digte, Antipyrine, 2016
Martin Langfeldt Knabe - Fra vinter til vinter, haikudigte, Mellemgaard, 2013
Martin Nørgaard - Dagene løber halt, digte, Forlaget Snepryd, 2015
Mette Østgaard Henriksen - Heksehistorier og Lesbiske eventyr om mænd, Basilisk, 2014
Mikkel Wallentin - Sprog, tænkepause, Aarhus Universitetsforlag, 2016
Morten Leth Jacobsen - I helvede flyder en flod, roman, EC Edition, 2015
Nana Rømer Dorph-Petersen - Æbleskud, salmer, Ravnens Forlag, 2014
Peter Laugesen - Brev til en maler, digte, Gyldendal, 2016
Poul Lynggaard Damgaard - Stedets omvendte beklædning, digte, PrintXPress, 2015
Svend Åge Madsen - Pigen i cementblanderen, roman, Gyldendal, 2013
Thøger Jensen - Zhong, roman, Gyldendal, 2016