Et liv med dans, hjertesorg… og dig

Et liv med dig er Billes fjerde roman om usunde, genkendelige og menneskelige relationer.

En aften i byen møder Cecilie en mand, der med tung alkoholånde spørger hende, om hun vil danse. Midt på dansegulvet hvisker Benny i øret på Cecilie: ”Du danser med en morder.” Efter den skælsættende dans, mødtes de aften efter aften, hvor Benny fortæller sin hjerteskærende historie om ulykkelig kærlighed og hævn. 10 år senere er Cecilie selv midt i en hjertesorg, og minderne om Bennys utrolige liv dukker op i hendes bevidsthed igen.

Det pyntede liv

Cecilie er stadig knugende forelsket i sin ekskæreste, Mathias. Hendes liv hænger ikke sammen længere; lejligheden sejler, og hendes eneste kontakt med andre mennesker er, når de samme kunder køber det samme chokolade i butikken. Midt i alt rodet og ensomheden begynder Bennys historie at dukke op i hendes hukommelse igen – og i det samme dukker Mathias op, for at blande sig i hendes liv. Mathias flytter ind hos Cecilie igen, og ind flytter gamle, usunde mønstre: 

”Vi talte ikke om den, om vores fælles lyst til det pyntede, men vi dyrkede den sammen. Først var det for sjov, vi lagde matchende neglelak og købte ens silkeskjorter, vi skabte dansegulve på bodegaer, hvor ingen ellers dansede, bare for at andre skulle se på os.”

Sammen tager de afstand til andre, og ikke mindst til dem selv. De pynter sig med tøj og smykker, og de pynter sig med hinanden – de er udadtil et flot, dansende og lykkeligt par. Det er i dette glansbillede, at Bille skriver den forfærdelige sandhed frem. For under de pyntende klæder, gemmer der sig et destruktivt og voldeligt forhold. Bag ved det farvede, glimtende bogomslag, ligger kontrasten om en voldsom og rå fortælling.

Vinde over døden

Det andet spor i romanen er Bennys historie, som han fortæller til Cecilie på de lange aftener på bodegaen. Det er på én gang en atypisk og meget almindelig fortælling. Som ung famler Benny rundt i, hvor han passer ind. Diverse autoriteter dikterer, hvordan han skal agere i sit eget liv. Farens vold og en voldsom episode som lærling får ham til at flygte ud på havet som skibsdreng:

”Benny ser ned på sine hænder, husker i glimt at få fat i mesterens sko. Jeg ved ikke, hvad der skete, siger han stammende. Du reddede hans liv, siger arbejdsmanden. Nu skylder du døden én.”

Bennys historie er også en kærlighedshistorie. På skibet møder han Flora, der forfører ham med sin røde kjole og sine smukke dansetrin. Flora er kimen til Bennys store lykke – og ulykke. Døden hænger over ham som en skæbne han ikke kan kontrollere:

”Det slår ham, som han sidder på knæ der på gulvet med den brækfyldte papirkurv foran sig. Han skyldte døden én, men døden tog den forkerte, og han må gå ind i sin skæbne; han vil vinde over døden.”

Sammen med kærligheden må døden også eksistere. Kærligheden bliver frataget Benny, ligesom den bliver misbrugt ved Cecilie. Deres fælles historier viser, hvor utrolig afhængig, man kan blive af kærligheden. Det indeholder også frygten for at være alene og det barske i at måtte sande, at kærlighed også indebærer sorger, utryghed, glæder og forvirring.