Lagdelte digte om klimakrise og kejsersnit

Med sit eget uventede og kaotiske kejsersnit som afsæt, skildrer Sten-Knudsen både bekymringer for og tanker om klimakrisens rasen, kejsersnittets betydning for kvinder gennem tiden og ikke mindst sin datters fremtid i verden, anno 2021. Desuden ligger der flere betydninger i titlen Syv lag, som skaber ramme om samlingens fokuspunkter.

Anmeldelse af Julie Sten-Knudsen: Syv lag, udgivet på Gutkind d. 18. august 2021

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard 

Det er ikke småting, der er på spil gennem Syv lag, der sender læseren gennem et spredt virvar af aspekter, der har at gøre med dét at sætte liv i verden. Kejsersnittet, som både gør skade på en rask krop, samtidig med at den forløser en naturligt svigtende fødsel, sætter et rul i gang af digte, som sætter både samfunds- og miljømæssige problemer under luppen. Med en nyfødt datter der langsomt vokser op i verden, må moderen opdrage og beskytte. Trods bevidstheden om at samfundet vil påvirke og ændre barnets uskyldige og nysgerrige sind:  

“Hun går rundt mellem andre børn / i sandet, i gruset, i græsset / og opdager hvad sand er / hvad grus er, hvad græs er / (...) / Et øjeblik endnu er hun sig selv / I lyset af hende virker civilisationen pervers / Så glider hun ind og bliver en del af den / Vi lærer hende ord: hårtørrer, blod, frikadelle”

Med et barn at sætte i verden og værne om bliver også naturen og klimaet hevet ind i den moderlige favn, der ønsker at passe på og drage omsorg. Naturen synes, i lyset af moderskabet, at være berørt af menneskeheden, som barnet er af samfundsstrukturen. En gennemgående omsorgsfuldhed og beskyttertrang over for naturen og klimaet tegner dermed en rød tråd gennem digtsamlingen. Der hersker blandt andet foragt over ødelæggelse af dyrearters habitater og andre klimaændringer: 

“På tv ser vi hvalrosserne kaste sig ud / og vælte ned over de stejle klipper / Store tunge kroppe / bløde og sårbare / Der klippes til en bunke blålilla lig / i vandkanten / Hvis ens levested bliver ødelagt”

Dog fremskrives også en blidhed over for den natur, som stadig består og lever, men som kun bliver ænset fjernt fra stress og jag:

“Jeg vidste ikke at du havde det i dig, skov / at jeg havde det i mig / vi er helt alene i dag / bortset fra det rådyr der springer op / og galopperer hen over skrænten / De væltede træer spærrer stierne / De ligger bare hvor de er faldet / og bliver grønne af mos / eller lyse af sol”

Således dækker samlingens titel Syv lag over begge spor i digtene, nemlig klimakrise og natur overfor kejsersnit og moderskab. De syv lag er både de jordlag, kloden er bygget op af, og som er grundlag for alle væsener og planters eksistens. Lagene repræsenterer dog også de væv, lægen må skære igennem for at komme ind til barnet, når der foretages et kejsersnit. Herigennem sendes også en hyldest og tanke til alle de kvinder, hvis lidelser og smerter, der går forud for det kliniske og professionelle kejsersnit, vi kender i dag:

“Et hurtigt snit et tværsnit i huden / og der åbnes videre ind til fedtvæv muskelsene mavemuskler bughinde livmoder fosterhinde / syv lag lægen skal igennem før hun er inde ved barnet”

Digtsamlingens forskellige tematikker afspejles desuden i de enkelte digtes form og rytme, hvor der ses et skred i opbygning og længde alt efter hvilket omdrejningspunkt digtet har. Således trækker digtene om Sten-Knudsens personlige kejsersnit på kaos, hurtighed og punkteringer af sætningerne, mens de naturprægede digte kalder på harmoniske opsætninger forbundet med den ro, jeg’et forbinder med netop naturen. Derved er Syv lag en følelsesladet rejse med udsving i forskellige retninger, der inviterer læseren til at falde med ned i én afgrund og krybe op ad siden på nye bakketoppe. 

Syv lag er en moderne digtsamling med utroligt meget på hjerte. Det er ikke bare moderskabslitteratur med fokus på relation mellem mor og barn, men også et blik ud i datterens fremtid i den verden, der omgiver os. Dermed handler digtene på én og samme tid om det intime og private rum i familien samt om verden som allemandseje, vi ikke må glemme at værne om for vores alles skyld.