Lyden af Covid-19: Sara Roshani

Om Sara: For 25 år siden gjorde jeg min verdensdebut som lille krølhårede Sara. Og på en eller anden måde kom jeg igennem de fleste af de år uden det, der nu giver mig allermest liv. Men bedre sent end aldrig, som min mor altid siger. Så for to år siden købte jeg en billig guitar, skrev mine tanker ned i rim og lavede en YouTube-bruger. Intet er mestret, men der sker daglige fremskridt, og jeg er forelsket i processen og beæret over at deltage i dette sangskriverprojekt.

NORMALT

Jeg plejede at vide, hvad der var normalt

Men ting ændrer sig, og nogle gange alt

I bussen har jeg øvet mig

Jeg kan se, når folk smiler

Og så kigger vi den anden vej

Og trækker vejret gennem filter

Jeg spørger mig selv

"Er det den nye normal?"

Kan se, min mor har grædt igen

Fordi hun ikke må flette mit hår

Hun gjorde det kun, da jeg var barn

Men fortryder nu de forsømte år

Jeg spørger mig selv

"Er det den nye normal?"

Er det de forladte og ødelagte steder?

Eller er det mig, der ligger i ruiner?

For jeg kan ikke længere mærke, når de græder

Jeg kan ikke længere mærke, når de griner

Jeg kan ikke længere se deres ansigt

Jeg kan ikke se andet end blåt

Så jeg tager afstand, men det er ikke min hensigt

For vores blod bølger stadig rødt

Jeg spørger mig selv

"Er det den nye normal?"

Jeg spørger mig selv

“Bliver det den nye normal?”

Jeg spørger mig selv

“Hvad var den gamle normal?"

Jeg spørger mig selv igen og igen

I en længsel om at slå tiden ihjel

Om projektet

Projektet ’Alene sammen’ er støttet af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Sanger og sangskriver Michael Møller sætter musik til de ni digte. Ved en koncert den 11. juni under LiteratureXchange præsenteres sangene i et samarbejde mellem Michael Møller, dirigent Birgitte Næslund Madsen og EVE Choir. Koncerten tilrettelægges af komponist Søren Møller.