Magt og modstand af Ilija Trojanow
Romanens hovedpersoner er to mænd, som har været på hver sin side af systemet i Bulgarien siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Anarkisten Konstatin, som dømmes til 20 års indespærring efter et attentat mod en statue af Stalin, og systemets mand Metodij, som ser nødvendigheden af det strenge styre og gerne giver et nap med under afhøringen af fanger. Deres veje krydsedes allerede, da de var store børn og krydser hinanden flere gange i løbet af tiden under det kommunistiske styre.
De to mænd er hinandens modsætninger på flere måder. Konstatin er søn af en læge og opvokset i et hjem med hjerterum. Han mener kommunismen har fejlet. Metodij ser kommunismen som en vej ud af elendigheden, da han er søn af en skomager, som blev såret i krigen. Konstatin er endt på samfundets bund efter sit fængselsophold og bruger nu sin tid på at gennemgå sine sagsakter. Metodij flyder oven på, det gjorde han også under det kommunistiske regime, og befinder sig på toppen af det nye demokratiske samfund. Kapitlerne om Konstatin beskriver en mand, der stadig tror på sine overbevisninger, men også døjer med oplevelserne fra fængselsopholdet. Derimod er kapitlerne om Metodij mere lystige. Han er en mand, der stadig er aldeles amoralsk.
Illija Trojanow er født i Bulgarien, men flygtede med sin familie i 1970’erne. Han har i forbindelse med romanen læst mange sagsmapper fra statsarkiverne, men også interviewet mange, både ansatte fra den bulgarske efterretningstjeneste og tidligere politiske fanger. Overvågningsrapporternes med deres absurde tiltaleformer er gengivet og nuancerer historien.
Jeg har fået bekræftet min opfattelse af samfundsstrukturen i de tidligere øststater. Dem der havde magten under det kommunistiske styre har den stadig og rager til sig. Det er yderst foruroligende at læse om løgne og fortielser. Demokratiet har skuffet og er ikke andet end tomme løfter. Romanen giver lyst til at læse mere om Bulgarien før, under og efter kommunismen.