Skriv tekster til Michael Møllers store koncert under LiteratureXchange
Teksterne skal skrives først i det nye år og du hjælpes godt på vej af en række skriveworkshops faciliteret af forfatter og litteraturformidler på Viby Bibliotek; Tobias Dalager, samt en masterclass ved den kendte sanger og sangskriver i bandet Moi Caprice, Michael Møller.
De 10 tekster (én fra hver deltager) bearbejdes og itonesættes efterfølgende af Michael Møller i samarbejde med komponist Søren Møller og komponist Lil Lacy. Sangene præsenteres ved en koncert under Aarhus internationale litteraturfestival LiteratureXchange den 11. juni 2022 på Godsbanen i Aarhus. Til koncerten medvirker Michael Møller (sang), pigekoret EVE Choir (Kor), Lil Lacy (cello) og Søren Møller (Piano), samt de deltagende skribenter (oplæsning).
Vil du være med?
Send navn, alder, bydel, samt to linjer om dig selv og fire linjer om din motivation for at være med i forløbet senest mandag den 20. december til Litteraturformidler på Dokk1 Henrik Viking Hansen hhevi@aarhus.dk
De udvalgte deltagere får besked den 22. december.
Bemærk: Det er en forudsætning for deltagelse af du kan deltage i hele workshopforløbet, samt at du har lyst til at medvirke i en podcast, der produceres om forløbet.
Se datoer og beskrivelse af workshopforløbet nedenfor.
I fald det grundet Covid-19 ikke er muligt at afvikle forløbet fysisk, afvikles forløbet digitalt.
Workshop #1
Introduktion til konceptet og hinanden + skriveøvelser ved Tobias Dalager
12. januar kl. 16.30-18.30 på Dokk1
Workshop #2
Skriveøvelser + introduktion til tekstkritik ved Tobias Dalager
26. januar kl. 16.30-18.30 på Viby Bibliotek
Workshop #3
Masterclass ved Michael Møller – fra digt til sangtekst
9. februar kl. 16.30-18.30 på Viby Bibliotek
Workshop #4
Kritik på tekster ved Tobias Dalager
23. februar kl. 16.30-18.30 på Dokk1
Workshop #5
Afslutning på skriveforløb. Oplæsning i Oasen på Dokk1 og aflevering af teksterne
1. marts kl. 16.30-18.30 på Dokk1
Arrangementet blev afholdt første gang i 2021. Du kan se et lille uddrag fra koncerten her
NB: Det skal for god ordens skyld nævnes, at der ikke betales honorar for brug af teksterne eller medvirken i forløbet/koncerten.