Store hendelser i liten skala af Bjørn Arild Ersland

Forlaget Gladiator har udgivet Bjørn Erslands roman på originalsproget, fordi de ”tror på en fælles nordisk litteratur”. Selv om jeg vedstår min skepsis i forhold til projektets succes også efter endt læsning, så var det en fornøjelse at læse en så lun beretning på et lige så lunt sprog.

Det her er et værk med en meget retvisende titel, for hele omdrejningspunktet er bibliotekaren Arne Sjørlingstads overgang til en pensionisttilværelse, noget han på ingen måde føler sig klar til. Arne er en mand som dyrker begyndelser fremfor slutninger, og derfor har han det særligt svært med at finde sig til rette i den dobbelthed, der er i overgangen til pensionistlivet.

Rammen for fortællingen er Arnes refleksioner og tanker, imens han sidder og venter på sin kone efter sin afskedsfest på jobbet. Han tænker tilbage på den tur, han netop har haft med den unge tegneserietegner Line ud til et af fylkets mindre biblioteker, hvor hun skulle holde foredrag. En vigtig tur for Arne.

Romanen er skrevet i første person, og det er enormt velhåndteret. Man har sympati for Arne, en mand med en metodisk tilgang til tilværelsen, men også med et blik for det æstetiske, samtidigt med at hans menneskelige idiosynkrasier er til at tage og føle på, som her i hans betragtning af de andre gæster i den restaurant, han bespiser Line på efter foredraget:

”Rundt oss i spisesalen satt en gjeng pensjonister. Det er sikkert sånne grupper hotellet må invitere for å fylle sengene utenfor sesongen. Folk som har lite igjen av livet, men likevel et overskud av tid. Noe må de gamle finne på, tenker jeg”.

Selv barsler han allerede med et projekt, der kan sikre ham noget at fylde i sin tid: Det store projekt ”Elg og tog”. Undervejs til bygdebiblioteket vender han det med Line. Han viser hende endda nogle af de digte, han har begået til sagen om forholdet mellem elgen, som står bomstille og brun og går i et med i naturen, og toget, som skærer sig igennem den, højrødt og kompromisløst.

”Er du selv et tog eller en elg? ”, spørger hun ham på et tidspunkt, efter at have læst digtene, og Arne svarer, at selvfølgelig er han da et tog. Men måske er han mere en elg, end han vil være ved, og måske er det også helt OK for et menneske at være en elg; en rolig del af eksistensens store bagtæppe.
Det er forfriskende hos Ersland, at naturen bliver brugt som billede, fremfor de evindeligt kværnende tandhjul, der oftest får æren for, at maskineriet kører.

’Store hendelser i liten skala’ er en smuk bog om de ting, der virkelig betyder noget i et menneskes liv. Et stille memento mori med meget på hjerte, der vil tale til de fleste, uanset hvor de er i livet.

Anmeldt af Øjvind Fritjof Arnfred, Vejen Kommunes Biblioteker