Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Dette er ikke bogen du skal læse, hvis du ønsker en rolig nattesøvn. Atwoods klassiker fra 1985 tegner et skræmmende og rædselsvækkende billede af et dystopisk samfund på randen af sammenbrud. Kemiske og radioaktive udslip og epidemier har resulteret i en dramatisk dalende fertilitet og et USA fyldt med politiske uroligheder. Regimet Gilead kupper præsidenten, overtager magten og udraderer alt. Gileads samfund er baseret på Det Gamle Testamente, diskrimination af mindretal og religionsforfølgelse. Børn er den nye handelsvare og fødedygtige kvinder decimeret til rugemødre, genstande for reproduktion, udstationeret til tjeneste for barnløse ægtepar af en vis politisk status.
Gruen står malet på samtlige sider af denne rystende beretning fra en kvinde midt i sit livs værste mareridt. Fortællingen om hendes helt almindelige liv før Gilead står i dyb kontrast til den daglige rædsel og undertrykkelse, hun befinder sig i. Tilbageblikkene til hendes elskede mand, datter og veninde er glimtvise og sammenfiltres med en nærmest kølig distance til beretningen om, hvad der er hendes liv nu. Det er fremragende skrevet af Atwood, og den underspillede distance i fortællingen hjælper til, at man overhovedet kan holde ud at læse romanen. Gileads brutalt styrede verden kommer dog ofte lidt for tæt på og bliver alt for realistisk.
’Tjenerindens fortælling’ udtrykker utrygheden i firserne med Reagans politik, kernekraft, Sovjetfrygt og AIDS-epidemi, men alle de advarselslamper, der fik bogen fik til at blinke dengang, blinker også i dag. Nu blot med nye betydninger i en anden verdensorden, men de undertrykkende tendenser, bogen beskriver, er langt fra uaktuelle.
Go home Stephen King. Når sidste side i ’Tjenerindens fortælling’ er vendt, vil du sidde tilbage med al den uro i kroppen og ridslen ned ad ryggen, som kun den ypperligste gyserroman kan levere.
Anmeldt af Pia Bechmann, Aalborg Bibliotekerne