Er regnvejr altid dårligt vejr?

Af: Steffen Kronborg //Bibzoom
 

Dårligt vejr er et fænomen, der optræder ganske ofte i rocklyrikkens verden; men hvad vil det egentlig sige, at vejret er dårligt? Drejer det sig om orkan, tåge, regn, slud, sne, tørke eller noget helt syvende?

Alle vejrfænomenerne kan genfindes i rockmusikkens sangtekster, selv om der nok ikke er nogen tvivl om, at regnen (og måske sneen) er den vejrtype, der er lavet flest sange om – og ikke mindst sange, hvor regnvejret bliver et billede på jeg-fortællerens kærlighedsproblemer. I disse tilfælde er regnen altid et negativt ladet fænomen; men ind imellem kan regnen trods alt også optræde som en positiv faktor i sangteksterne.

Første gang jeg selv forstod, at regn ikke altid bare er en gene og en ulempe, var, da jeg som dreng læste en Anders And-historie (ikke Barks!), som sluttede med, at Fætter Højben vandt en rejse til et sted, hvor det altid regnede. Det havde han rigtigt godt af, tænkte jeg – indtil Anders fortalte, at Højben elsker regnvejr! Ved den lejlighed gik det op for mig, at tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Eller hvad man tror, de er.

Dårligt vejr

I en del tilfælde er der ikke så megen diskussion om, hvorvidt sangteksterne handler om dårligt vejr eller ej – nemlig i de tilfælde, hvor teksterne eksplicit angiver, at det netop er det, de handler om: Dårligt vejr/bad weather.

Den sang, jeg først kom til at tænke på i denne forbindelse, var Pocos ”Bad weather” fra pladen ”From the inside” (1971), hvor Paul Cottons tekst passer som fod i hose til sangens sørgmodige melodi:
”We won´t get to see another day together/ looks like bad weather/ Yes it does/ and I believe it´s gonna rain”.

I Supremes-sangen ”Bad weather” er det dårlige vejr af samme beskaffenhed som i Pocos sang – vejret er simpelthen en metafor for et kærlighedsforhold, der er løbet af sporet:
”Think I´m gonna run into bad weather, in the rain/ our love just ain´t together, no, no, no”.

Sangteksternes dårlige vejr synes i høj grad at være en spejling af jeg-fortællernes mentale situation – og så godt som altid deres situation i forhold til en fraværende kæreste. Etta James' klassiker ”Stormy weather” er ingen undtagelse i den sammenhæng:
”There´s no sun up in the sky/ since my man and I ain´t together/ keeps raining all of the time”.

I Richard Hawleys glimrende “There´s a storm coming” tilføjer melodiens mørke toner sagen en ildevarslende stemming, som ikke lover godt for hovedpersonens fremtid – og heller ikke for hans hjertes fremtid:
“There´s a storm coming/ you´d better run, boy, run/ There´s a ship that´s sailing/ out in the night/ There´s a heart that´s breaking/ I think it´s mine/ There´s a storm coming” - Boz Scaggs har lavet en flot og intens version af sangen på pladen “A fool to care” (2015).

Dårligt vejr er ikke kun forbeholdt de engelsksprogede tekster – og især ikke dårligt vejr i forhold til kærligheden. På svenske Mauro Scoccos ”skilsmisseplade”, ”Musik för nyskilda” (2011), finder man således en sang, der giver de ovenfor citerede sange baghjul, hvad angår den psykologiske vejrsituation: ”Dåligt väder”. Hør blot nogle linjer fra sangen:
”Jag hör regnet mot taket, åskan som går/ dåligt väder, på väg in/ Ett lågtryck närmar sej hjärtat mitt/ dåligt väder, mörka moln/ Ingen sol som skiner på oss två/ dåligt väder över hela vårt land/ från Pite havsbad ner till Tylösand/ dåligt väder vart man än ser”.
Så bliver vejret vist ikke meget værre inden for rocklyrikken.

Regn i hjertet – og andre steder

I en del af de nævnte sangtekster om dårligt vejr er det tydeligvis regnen, der er den hovedansvarlige for, at vejret bliver karakteriseret som ”dårligt”, og regnvejr er der i sandhed også rigeligt af inden for rockmusikken i forbindelse med sange om sorg og ulykkelig kærlighed. En af de tristeste af disse regnsange er nok ”Kentucky rain”, som Elvis Presley gjorde kendt i 1970:
”Kentucky rain keeps pouring down/ and up ahead there´s another town/ that I´ll go walking through/ with rain in my shoes/ searching for you/ in the cold Kentucky rain/ in the cold Kentucky rain”.
Det er ikke let at sige, hvad der er værst: den kolde regn eller det knuste hjerte.

Situationen er lidt den samme i Georgia, hvor regnen også siler ubønhørligt ned over den stakkels jeg-fortæller, som dog i modsætning til personen i Kentucky har den fordel, at hans udkårne ikke har forladt ham – hun er bare ikke ved hans side i regnvejret. Og det kunne der ellers godt have været brug for i Tony Joe White´s ”Rainy night in Georgia”:
”But it´s a rainy night in Georgia/ such a rainy night in Georgia/ Lord, I believe it´s raining all over the world”. Findes f.eks. i en fin version med Boz Scaggs (igen) på cd´en ”Memphis” (2013).

I forbindelse med hjertets affærer optræder regnen næsten altid som en negativt ladet metafor. Et af de tydeligste eksempler på denne sammenhæng inden for rockmusikken finder man i Buddy Hollys ”Raining in my heart” fra 1959: ”The weather man says clear today/ he doesn´t know you´ve gone away/ and it´s raining, raining in my heart”. I Gordon Lightfoots “Early morning rain” er sammenhængen måske en smule mere subtil, selv om der ikke er nogen tvivl om, at den tidlige morgenregn og den elskedes afrejse i virkeligheden er to sider af same sag: ”I´m a long way from home, Lord I miss my loved one so/ in the early morning rain with no place to go”.

Det kunne være den samme triste historie, der fortælles i Neil Youngs ”See the sky about to rain”, men det er dog langt fra sikkert, at det forholder sig sådan. At regnen i sangen er en negativ størrelse, er der dog ingen tvivl om:
”See the sky about to rain/ broken clouds and rain/ locomotive pull the train/ whistle blowing through my brain/ (-) / Some are bound for happiness/ some are bound for glory/ some are bound to live with less/ who can tell your story?”
Trist, trist – og smukt, smukt i forbindelse med sangens melankolske melodi og Neil Youngs karakteristiske klagende fremførelse.

Når C.V. Jørgensen synger ”Det regner & det regner i mit hjerte/ det smager lidt af smerte/ det minder mig om noget”, kunne det også ligne endnu en sørgmodig sang om ulykkelig kærlighed; men teksten i den billedspækkede sang modsiger delvis en sådan forenklet fortolkning og gør udsagnet i sangen mere flertydigt.

Regn rimer ikke altid kun på hjerte og smerte. I Graham Gouldmans ”Bus stop”, som The Hollies fik et stort hit med i 1966, er regnen faktisk den direkte årsag til et lykkeligt kærlighedsmøde: ”Bus, stop, wet day, she´s there, I say/ please share my umbrella/ Bus stop, bus goes, she stays, love grows/ under my umbrella”.
En fin lille sang, der ender lykkeligt med at ”some day my name and hers are going to be the same”.

Og i John Sebastians sang ”Rain on the roof” (1966) er regnen på taget også kun det uskadelige akkompagnement til et spirende kærlighedsforhold, som ligefrem får jeg-fortælleren til at ønske sig mere regn:
”´Cause the way it makes you look/ makes me hope it rains some more”.

Det er næsten, så man får lyst til at synge med Gene Kelly:
”I´m singing in the rain” …