Fornyelse af lån
Særlige forhold ved fornyelser
Ved telefonfornyelser og fornyelser via aakb.dk udstedes der ikke kvittering, og det er bibliotekssystemets registrering, der er gældende. Du kan finde din lånerstatus på aakb.dk og i appen.
Fornyelse kan ske i alle Aarhus Bibliotekerne, og ikke kun på det bibliotek, hvor materialet er lånt.
Sådan fornyer du på aakb.dk
- log dig ind på aakb.dk med dit cpr-nummer / lånerkortnummer samt pinkode eller med dit NemID. Når du er logget ind, får du adgang til din låneroplysninger.
- klik på den orange bjælke Min Konto -> Lån - så kommer du til en oversigt over, hvad du har lånt på biblioteket. Øverst ser du eventuelle lån, som har overskredet seneste afleveringsdato, og derefter følger resten af dine lån.
For at forny et lån skal du sætte et flueben i den firkantede tjekboks ud for lånet og klikke på 'Forny valgte'. Du kan forny alle dine lån ved at klikke på 'Forny alle'. Du har mulighed for at forny et lån 2 gange, men tidligst 7 dage før afleveringsfristen.
Hvis du får brug for endnu en låneperiode, bliver du nødt til at aflevere materialet, og vente på, det kommer på plads i udlånet igen.
Hvorfor kan materialet ikke fornys?
Hvis et materiale ikke kan fornys, vil du få vist en rød bjælke med titlen 'Materialet kan ikke fornys' eller 'Det lånte materiale er reserveret af en anden låner, og kan derfor ikke fornyes'. Det betyder oftest, at der står andre brugere i kø, eller at du har fornyet dit materiale to gange. Et lån kan tidligst fornyes 7 dage før afleveringsfrist.
Hvis du fornyer for sent
Hvis lånetiden bliver overskredet, vil du blive pålagt et gebyr. Du kan se bibliotekets gebyrtakster her.
Hvis du har problemer med at forny
Oplever du problemer med at forny dine lån, er du altid velkommen til at kontakte dit lokale bibliotek, som vil forklare dig, hvorfor du ikke kan forny dine lån.
Særligt ved fjernlån
Et fjernlån er et materiale, som skaffes hjem fra et bibliotek uden for Aarhus Bibliotekerne. Fornyelse af fjernlån kan ske i den udstrækning, oprindelsesbiblioteket tillader det, dog maksimalt i 2 ekstra låneperioder, og kun såfremt fornyelse foretages rettidigt.
Hvis fornyelse af fjernlånet afvises af långivende bibliotek, modtager du en meddelelse om, at lånet har fået en ny afleveringsdato. Derefter har du 7 dage til at aflevere.
Et fjernlån lånt på et af Aarhus Bibliotekerne, skal altid afleveres på et af Aarhus Bibliotekerne.