På rejse til den magiske, bizarre, uhyggelige oplysningstid

Anmeldelse af Robert Zola Christensen: Larverne, Ansaldo og krydderihandlerens søn, udgivet på Gyldendal d. 1. april 2016

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

De fleste forbinder givetvis historiske romaner med tykke mursten på mellem et halvt og et helt tusinde sider, men i sin nyeste udgivelse beviser Robert Zola Christensen, at en god historisk roman ikke behøver være længere end godt 100 sider med bred linjeafstand, tomme pladser og manglede overblik.

Datoen er 20. maj, året er 1749. Det er overskyet.  I Larverne, Ansaldo og krydderihandlerens søn kastes læseren direkte ind i en fantastisk og bizar rejseskildring fra Oplysningstiden. Efter næsten at være endt i hænderne på en slavehandler i havnebyen Calais begiver fortælleren Jean-Baptiste sig fra sit hjemland, det sygdomshærgede Frankrig, til Kirchenborg Slot ved Køge Bugt for at møde sin kommende brud, der er datter af en velhavende mineejer. Med sig har han sin rejsekammerat, manden fra Rouen – eller filosoffen, som han insisterer på at blive kaldt, selv om han blot er huslærer, der er medbragt for at lære fortællerens fremtidige hustru at tale fransk.

Tingene går imidlertid ikke som planlagt, da de umage rejsende ankommer til slottet. Mineejerens datter falder bestemt ikke i Jean-Baptistes smag, men det er det mindste problem, for der begynder at ske sælsomme ting på egnen: Levende fugle fiskes op fra bunden af den tilfrosne sø, bæltedyrene har pludselig groet et ekstra sæt ben, mineejerens kone lugter af fremmed mand, og kæmpestore hvide larver bevæger sig rundt i minen. Med andre ord er verden bristet og gået i stykker. Den selvudnævnte filosof forsøger på bedste vis at forklare de uforklarlige hændelser. Som repræsentant for oplysningens fornuftsidealer bidrager han med mantraer såsom ”hvor der er en virkning, er der en årsag, og alt hænger sammen med alt” og ”det menneskelige sinds mørke hjørner bør oplyses gennem studier og selvstændig tænkning”, hvilket viser sig at kollidere skarpt med mineejerens overtro og fantasifulde livssyn.

Larverne, Ansaldo og krydderihandlerens søn er opbygget efter en af Oplysningstidens mest populære fortælleformer, nemlig rejsebeskrivelsen, som en logbog over Jean-Baptistes ophold ved Køge Bugt med datoangivelse fra ankomsten til Kirchenborg Slot den 20. maj til afrejsen den 8. juni samme år. Dog præges romanen helt fra begyndelsen af en sælsom stemning, der antyder et mystisk og uhyggeligt handlingsforløb, hvor fortælleren ved mere, end han tilkendegiver per dag. Logbogsformen forekommer derfor hurtigt unaturlig, idet fortælleren allerede fra første notat foregriber senere tiders begivenheder: ”Jeg kan stadig huske, hvordan krydderihandlerens søn havde siddet dér i båden og smilet og vinket til os, og jeg havde ærlig talt aldrig troet, jeg skulle komme til at se ham igen, men det skulle jeg altså” – selv om krydderihandlerens søn først optræder igen i et af romanens afsluttende notater. Dette greb bliver karakteristisk for hele fortællingen og skaber en form for tomme pladser, der gradvist udfyldes, i takt med at romanens handlingsforløb udfolder sig.

Imidlertid er det langtfra alle romanens tomme pladser, der er udfyldt ved endt læsning. Dette betyder, at en stor del af mysterierne forbliver uopklarede, og at logbogen forekommer uafsluttet. Filosoffen fejler hermed i sin søgen efter at forklare alting, og den lige så årsagssøgende og forklaringsbegærende læser må finde sig i, at ikke alle spørgsmål besvares. Det er en god påmindelse om, at virkeligheden nogle gange smutter fra os, og at virkelighedens mærkværdigheder ikke nødvendigvis kan forklares med oplysningsfloskler. Denne anmelder sad da også undrende tilbage efter endt læsning: Hvad er det lige, jeg har læst?

Romanens visuelle side fortjener afslutningsvist omtale. Ikke alene er romanens omslag meget smukt, den prydes også af mystisk stemningsfulde kobberstik fra perioden, der opdeler romanens forskellige afsnit og kapitler. Samtidig mimer bogen med sin brede linjeafstand den håndskrevne rejseskildring som genre. Tilsammen bidrager det med det sidste smagsforstærkende krydderi til en gennemført magisk, uhyggelig og forfriskende uforklarlig fortælling om oplysningens brydningstid.

Littuna.nu er et litteratursite skrevet og drevet af passionerede ildsjæle fra litteraturstudierne på Aarhus Universitet. Er du interesseret i at læse flere artikler om litteratur i form af aktuelle boganmeldelser, essays og reportager, så klik ind på Littuna.nu, der opdateres med nye artikler hver mandag!