Nanna Hyldgaard Hansen - Rejsetips til sommerferien

Nanna fortæller om sine rejsebøger: "Staycation Danmark med børn" samt sin helt nye bog: "Togrejse for begyndere".
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Adresse

Koltvej 17-19
8361 Hasselager
Danmark

Flere danskere søger nye måder at holde ferie på – gerne med et strejf af eventyr, men uden nødvendigvis at rejse langt væk eller tage flyet. Klimaet er blevet mere ustabilt. Der er voldsomme brande i landene ved Middelhavet om sommeren, og der er en tendens til at ville holde ferie lidt tættere på Danmark, men stadig gerne opleve noget nyt. I toget bliver selve rejsen en del af oplevelsen, og foredraget gør det let at komme i gang. 

Heldigvis behøver man ikke rejse langt væk for at få store oplevelser sammen som familie. Flere og flere vælger at holde ferie hjemme i Danmark. Nanna kommer med gode ideer til nye, spændende eventyr, som man kan finde i sit eget land. 

 

Nanna Hyldgaard Hansen er forfatter, foredragsholder og journalist. Hun har beskæftiget sig med økologi, klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO. Nannas første bog Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance er blevet en bestseller. Hun er aktuel med efterfølgeren Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner. Nanna fortæller ofte om sine bøger i radio, aviser og tv. Hun formidler uden løftede pegefingre og sætter fokus på alle de fordele, som et mere roligt og klimavenligt liv kan give den enkelte.