Udstilling om drømmebyrum: Aarhusianeres drømme for fremtidens Aarhus

Hvordan skaber vi en mere bæredygtig og menneskevenlig by?

Dette var omdrejningspunktet for en collage-workshop afholdt af Den Grønne Ungdomsbevægelses Tegnestue den 25. og 26. januar i Idélab på Rampen i Dokk1.

Collagerne udstilles nu omkring Gongen, hvor du kan opleve Aarhusianeres drømme for fremtidens Aarhus.
Date
Tid
08:00 - 22:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Gongen
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Med saks og lim blev byens byrum (gen)overvejet gennem en kollektiv collage-skabelse. Fire udvalgte byrum i Århus dannede rammen for de kreative bidrag med fire tilhørende temaer; 

  • Trafikken på Vesterbro Torv
  • Materialer ved Navitas
  • Pladsen ved Banegården
  • Vandet ved Mølleparken

Ved bordene blev der startet en vigtig dialog om byudviklingens udfordringer og muligheder på tværs af generationer. Deltagerne bidrog med udklip og tanker: Kan vi omdanne Banegårdspladsen til en park?, Hvordan stopper vi Navitas fra at drukne? Kan man rense vandet i åen, så man kan bade i den? Kunne man lave Vesterbro Torv til et sted hvor man har lyst til at opholde sig? 

Resultatet blev både individuelle og fælles collager som alle på hver sin kreative måde italesætter de inspirerende visionerne for en grønnere og mere inkluderende by. Collagerne, der blev til på dagene, er ikke kun et kreativt udtryk, men også en kollektiv kommentar til, hvordan vi kan forme vores fælles byrum i fremtiden 

Kom og oplev udstillingen, der står omkring Gongen på niveau 2 i Dokk1 fra d. 4. til og med d. 13. februar.

Udstillingen og workshoppen er blevet til gennem et samarbejde med Den Grønne Ungdomsbevægelses Tegnestue.