Jean Piaget

En pionér inden for udviklingspsykologien
Date
Tid
16:30 - 18:15
Pris
Billet: 180 DKK
Studerende: 90 DKK
Sted
Lille sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Folkeuniversitetet i Aarhus
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Psykologi er i dag en disciplin og et forskningsfelt, der rummer et hav af teoretiske og praksisorienterede tilgange. Det kan vi takke de store psykologer, der gennem tiden har udviklet og præget feltet, for. Heriblandt prominente europæiske psykologer, og denne aften skal det handle om den schweiziske psykolog Jean Piaget (1896-1980).

Piaget er givetvis den enkeltstående person, der har haft størst betydning for forståelsen af børns intellektuelle udvikling. I en tid, hvor den fremherskende opfattelse (såkaldt behaviorisme) var, at kun vores adfærd kunne undersøges videnskabeligt, udviklede Piaget en sammenhængende teori om, hvordan tænkningen udviklede sig. Piaget var samtidig en pionér i forhold til at være den første til at stille mange af de helt grundlæggende spørgsmål i forhold til intellektuel udvikling.

Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard stiller skarpt på, hvem Piaget var, og hvordan han ændrede udviklingspsykologien. Vi skal også se på, hvordan man i dag anskuer Piagets teori – både i forhold til forståelsen af børns intellektuelle udvikling på forskellige alderstrin og i forhold til intellektuel udvikling generelt, men også i forhold til voksnes betydning. 

Arrangør Folkeuniversitetet i Aarhus