![](/sites/default/files/styles/hero_wide/public/2025-02/Faren%20i%20d%C3%B8ren.png?h=3235bfed&itok=0_ombFv9)
- Date
- Tid
- 00:00 - 00:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Dokk1, Udsigten
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Fra det ene øjeblik til det næste, ændrede alt sig, for Ane Rasmussen og hendes familie. Anes far blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, og de måtte forlade hendes barndomshjem, og farens nye lejlighed, blev fyldt med spor. Det blev et spejl på den nye virkelighed, han pludselig stod i.
Når livet forandres, forandres vores relationer. Vi bærer et fælles savn – et minde om det, der var, og en sorg over det, der aldrig blir det samme. Sorgen kan føles ensom, men rummer også forbindelse og samhørighed. Den binder os til det, vi har mistet, men også til hinanden.
Udstillingen inviterer til refleksion over, hvordan vi mindes og sørger, hvordan vi bærer vores savn, og hvordan vi finder nye måder at elske på, når alt forandres. Sorgen er ikke kun et aftryk af tab, men også et udtryk for kærlighed.
Billederne er taget i mellemformat med analogkamera. Filmen er fremkaldt, negativerne scannet og digitaliseret. Det har givet Ane Rasmussen muligheden for at være nærværende med motivet, og flere muligheder for print på forskellige papirtyper og størrelser, så de afspejler det, hun vil fortælle.
I udstillingen inviteres du til at tage en seddel med dig rundt; skriv dine tanker, refleksioner eller savn ned, og hæng dem op, mellem billederne. På den måde bliver dine ord en del af udstillingen og en del af samtalen om savn, sorg og forandring. Skab dialogen i din omverden, i dig selv og i denne udstilling.
Hvor starter din fortælling?