POPUPLOP

En mur af tøj og et fælles klædeskab!
Date
Tid
00:00 - 00:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Dokk1, Demokrateket

Popuplop er en modeaktivistisk bevægelse, der nytænker modebranchen og i et kreativt fællesskab eksperimenterer med deres udtryk og forhold til tøj, når det kommer til identitet, køn og bæredygtighed. 

Popuplop håber at skabe et fællesskab, der inspirerer til bæredygtig mode, nye kreationer, upcycling, genbrug, slow fashion og en forståelse af processen bag vores tøj. At kæmpe for en mere bæredygtig fremtid handler for Popuplop ikke kun om at gå mere i genbrug. Det handler om hele mentaliteten vi har omkring tøj - hvordan vi forholder os til udtryk, kreativitet, normer, køn, industri og identitiet. For Popuplop er tøj ikke bare noget vi går i, det er politisk, det er noget, vi skal turde reflektere over og forholde os til.

Popuplop undersøger desuden hvad man kan bruge tøj til - og med deres installation "En mur af tøj", som vises på Demokrateket i Dokk1 vil de gerne skabe en fortælling om vores tøjvaner. De leger med forbindelser til tøjet, der hober sig op i klædeskabe og leger med tanken om tøj fx kan bruges som isolation. Formålet med installationen er dialog og at sætte refleksionerne i gang omkring vores tøjvaner og kulturen omkring tekstilindustrien.

Popuplop sætter sammen med installationen et fælles klædeskab op. Det er et klædeskab baseret på tillid og det er gratis at bruge. Konceptet er enkelt: Det handler om tillid, giv ét stykke tøj og tag ét stykke tøj.

Til det fælles klædeskab har vi brug for din hjælp! Tag tøj med fra dit klædeskab, som du ikke har brugt længe eller som du har lyst til at donere - og dit tøj vil indgå i et cirkulært klædeskab, som Aarhus borgere kan få nytte af. På sigt vil der også poppe andre tøjstativer op rundt omkring i Aarhus by - følg med på Popuplops Instagram, hvor lokationer løbende deles.