Pausefunktion
Sæt din reservering på pause, så materialet ikke bliver klar til dig, mens du er på ferie.
Hvis du ikke har mulighed for at komme og hente dine reserveringer i en periode, kan du angive en pauseperiode. Det betyder, at dine reserveringer bliver sat på pause.
Fordelen for dig er, at du undgår at komme bag i køen. I stedet bliver du sprunget over i køen, indtil din pauseperiode udløber.
Reserveringspauser gælder kun fysiske materialer og kun de reserveringer, vi ikke allerede har gjort klar til dig.
Vi anbefaler, at du sætter dine reserveringer på pause i god tid inden din ferie begynder. Gerne 3 uger før.
Sådan gør du
- Log ind på hjemmesiden
- Gå ind på din brugerkonto via brugerikonet
- Klik på "Reserveringer"
- Under "Sæt dine reserveringer på pause" kan du vælge en fraværsperiode. Vær opmærksom på, at begge dage er omfanget af perioden
- Tryk "Gem" for at gemme dine valg.
Bemærk, at denne service gælder for alle reserveringer på bibliotekets egne materialer, men ikke for de materialer, der skaffes hjem fra andre biblioteker.