Pigernes Bogklub læste Rubinrød
Rubinrød er første del i en trilogi om Gwendolyn, der pludselig finder ud af, at hun har et særligt, og meget sjældent, tidsrejsegen. Hun er en af i alt tolv tidsrejsende. Gwendolyn hvirvles ind i en hemmelig loge, der skal bruge hendes evner til at finde de sidste tidsrejsende. Hun møder også Gideon i logen, som hun sammen rejser tilbage i tiden med.
Ligesom de fleste ungdomsfantasybøger er hovedpersonen en pige på 16, der tilsyneladende er helt almindelig, men pludselig opdager at hun er særlig. Bogen virker til at være skrevet over en grundopskrift på genren, og det er Pigernes bogklub ved at være trætte af. Derfor var vi ikke videre imponeret over bogen, der var fuld af klichéer, selv titlen og forsiden synes vi ser bekendte ud. Historien om Gwendolyn kan kort sagt ikke noget, alle de andre ikke også kan.
Pigernes Bogklub giver Rubinrød 2 ud af 6 stjerner, men et par stykker af os vil gerne læse 2eren og 3eren for at se om det bliver bedre.
Vi havde også besøg af Heidi fra eReolen, som er bibliotekernes digitale tilbud på ebøger og netlydbøger. Der er nemlig kommet en ny eReolen for børn, der hedder eReolen GO!
Heidi besøgte Pigernes Bogklub for at høre hvorfor, det er fedt at være med i en læseklub, og hvad, vi læser. Der blev taget billeder og optaget video, hvor pigerne fortæller om deres oplevelser.